Tid til at stoppe kridtpiben, massere tindingerne og tage den karakteristiske deerstalker-hat på, for i eventyrspillet 'The Case of The Silver Earring' går turen mod England anno 1897, og det i selskab med selveste Sherlock Holmes. Et tankespil gennemsyret af en eminent flot tidsånd og sans for periodiske detaljer, der, selv om de ikke altid er helt realistiske, er evigt stemningsskabende. Historien skydes i gang, da Holmes socialiserer til en fest hos industrimagnaten sir Melvyn Bromsby til ære for datteren Lavinias fødselsdag og hjemkomst fra udlandet. Men Bromsby når aldrig at holde velkomsttalen, før han bliver skudt ned af datteren. Tilsyneladende. For som Holmes-mysterier er flest, er intet, som det først tager sig ud. Det meste af spillet går ud på at finde spor, der ofte er så godt gemt, at det tangerer jagt på et knappenålshoved på en pløjemark. Men når det lykkes at finde et afgørende spor, der lægger endnu et brik på plads i puslespillet, er man helt oppe at flyve. På vovet vis indeholder 'Sherlock' ikke mange så at sige traditionelle gåder, som kendt fra andre eventyrspil, der for eksempel stiller krav til mønstergenkendelse eller hukommelse. Tværtimod skal man lytte godt efter handlingen, for efter hvert kapitel bliver man stillet over for en quiz-ret og skal svare på spørgsmål om spillets handling. På den måde får man langsomt oprullet en velskrevet og begivenhedsrig historie med et væld af spøjse om end af og til stereotype personligheder. 'Sherlock' er et spil, som jeg som fan af eventyrspil virkelig gerne ville kunne lide, men som lider under svære fejl - hvor alene det at styre Sherlock kan være en byrde. Særlig en sekvens, hvor man skal gemme sig for en bidsk vagthund, kræver umådelig præcis timing, hvilket er svært, når Sherlock bevæger sig, som var han grydeklar til rollator. Desuagtet er stemningen uforlignelig, grafikken eminent detaljeret udført, og musikken rammer perfekt, hvilket tilsammen skaber et charmerende tidsbillede, som alle med kendskab til Sherlock Holmes' univers vil sluge råt. 'Sherlock' puster ikke ligefrem frisk luft, men snarere en tæt sky af eftertænksom og egenrådig pibetobak ind over eventyrspilgenren, der glædeligvis nægter at udånde.