Femte kapitel i 'The Settlers'-serien, 'The Settlers: Heritage of Kings', er kommet godt på afveje. Væk er levnene fra de charmerende forgængere, hvori der nok var opdagelsesrejser og sammenstød med andre, men hvor det primære fokus var ens eget lille samfund. Dengang gjaldt det ledelsen af et bysamfund med landmænd, skræddere og minearbejdere, og selv om de stadig til dels findes i 'Heritage of Kings', er det meste ændret. 'The Settlers: Heritage of Kings' flytter nemlig fokus fra produktion og landsbyledelse til kamp. Det betyder, at tempoet er øget gevaldigt, og at konceptet er blevet banaliseret betydeligt: Skaf ressourcer, opbyg en hær og stop de grumme banditter. Det har givet en fin, lille historie om den heltemodige Dario, men også et noget anonymt og uoriginalt actionbetonet koncept. Der findes nemlig hundredvis af konkurrenter i 'Age of Empires'-kategorien, der lægger mere vægt på, hvor mange sværd- og spydmænd man har, end hvordan materialerne til deres træning opdrives. Og mange af dem er mindst lige så gode som 'Heritage of Kings'. Når der så alligevel findes hæderlige, ja, momentvis endda opløftende oplevelser gemt, skyldes det oftest resterne af forgængerne. Der slipper glimt af 'The Settlers'-magi igennem, når man skal organisere arbejderne, opstille bygninger, forske i nye teknologier og i øvrigt styre landsbyen. Det er dér, bagmændenes hjerte og ekspertise ligger, hvilket blot gør fodfejlen med 'The Settlers: Heritage of Kings' dét mere frustrerende. lordagsliv@pol.dk