Så er det slut med at lade sine virtuelle personligheder - også kaldet simmere - tulle rundt i de fredsommelige forstæder. I det seneste udspil i 'The Sims'-serien, kaldet 'The Urbz', er det storbylivet, der skal leves frem for familieliv, madlavning og nusseri med potteplanter og kæledyr. For at begå sig i byen er man nemlig nødt til at klæde sig rigtigt, omgås de rigtige mennesker og komme de rigtige steder. Gør man det, har man så også mulighed for, at blive berømt og populær - og det er det, spillet går ud på. Et ret sygt koncept vil mange sikkert mene, men egentlig falder det godt i tråd med de mange reality-programmer, som sendes i tv, hvor unge står i kø for at deltage med det ene formål at blive kendt. Hvad de bliver kendt for, er aldeles underordnet, da det at blive kendt er en værdi i sig selv. I 'The Urbz' gælder det om sladre og hænge ud med så mange mennesker som muligt, så man kan blive venner med dem. Man kan også ryste vitser ud af ærmet eller spille luftguitar for at opnå popularitet. Efterhånden som man bliver mere og mere populær og kendt, får man mulighed for at komme på forskellige in-steder, hvor man kan stifte endnu flere overfladiske bekendtskaber og glæde sig over, at man tilhører en udvalgt skare. Ensartede gentagelser Gennem spillet kommer man til at færdes i mange forskellige miljøer, og det er vigtigt, at man kan klæde sig smart og cool alle vegne. Dette medfører, at man uafladeligt skal skifte tøj, lægge makeup og så videre, hver gang man skal fra en bydel til en anden. I begyndelsen er dette sjovt, men bliver irriterende i længden, da man skal vidt omkring for at løse de mange opgaver, der som noget nyt er føjet til simmernes univers. I byen er man nødt til at tage en række job for at dække udgifterne til mad, tøj og andre fornødenheder. Man kan for eksempel blive ansat som alt fra fotomodel til sushikok, men alle arbejdsopgaverne går på ensformig vis ud på, at man bare skal trykke forskellige kombinationer af knapper ned på kontrolleren i et stigende tempo. Bedst alene Spillet rummer mulighed for, at man kan være to om at spille samtidig, men det tilfører ikke oplevelsen synderligt meget. Skærmen deles blot i to, hvor man så kan styre hver sin person i en noget mere udvisket grafik, end når man spiller alene. Et sjovt tiltag er derimod, at man kan få sit eget billede med i spillet, hvis man er i besiddelse af et EyeToy-kamera. Som livsstilssimulator er spillet en sand gyser, hvis det virkelig er et så ligegyldigt og overfladisk liv, unge mennesker higer efter. Men som harmløs underholdning er spillet ganske fornøjeligt, uden dog på nogen måde at nærme sig det vanedannende. lordagsliv@pol.dk