Ganske som det seneste 'Harry Potter'-spil har udgiverne af spilmatiseringen af den nyeste 'Spider-Man'-film besluttet sig for at lave to ret så forskellige versioner af det samme spil. For pc-ejere er det blevet til en sløv omgang næsten-børnespil, mens konsolfolket kan glæde sig over et spil fyldt til randen med action, humor og frihed. Reaktionerne på valget har været stærke, og det er bestemt ikke uden grund, at pc-ejerne er utilfredse. På pc er 'Spider-Man 2' et actionspil af den bløde slags. Der er lagt vægt på, at styringen af edderkoppemanden skal være let og problemfri, hvilket i det store hele lykkes nogenlunde. Bekostningen er bare fornemmelsen af frihed, som man ellers loves på bagsiden af spilpakken, fordi spillets baner er små, klaustrofobiske og indelukkede områder, hvor man absolut ikke føler, at man kan svæve rundt blandt skyskrabere og banke skurke, som det ellers bør være tilfældet. Faktisk er det eneste tilfældige i spillet, den måde hvorpå historien er skruet sammen; Den er både usammenhængende og kedsommelig - også selv om Toby McGuire og de andre skuespillere fra filmen har lagt stemmer til figurerne. Som børnespil - eller et spil til de yngre børn - er 'Spider-Man 2' ikke vellykket. Det er for lettilgængeligt, der er ikke nok at tage sig til, og styringen er så enkel, at det fjerner en stor del af udfordringen. Godt nok er der indlagt hemmelige områder og genstande, som man kan lede efter, men selve spillet fungerer ikke godt nok til, at man orker at lede efter skjulte objekter på banerne. Resultatet er en kedsommelig og begrænsende oplevelse, der er alt for hurtigt overstået og slet ikke er udfordrende nok. Konsol-glæder Helt anderledes swinger det på PlayStation 2 (og de øvrige konsoller), hvor vi bliver præsenteret for et helstøbt, vellykket og utroligt frit spil, hvis handling ligger meget tæt op af filmens, men samtidig er udvidet på en måde, der virker naturlig og interessant. Her har man i rollen som Spider-Man for alvor hele Manhattan som sin legeplads, og det er med afsindig fornøjelse, at man kaster sig ud fra skyskrabere og svinger med hundredvis af kilometer i timen gennem byens gader kun hængende i en tråd af edderkoppespind. Overalt er der forbrydere, der skal tæskes, så du kan tjene dine Hero Points, der i særlige butikker i byen kan ombyttes til nye halsbrækkende manøvrer og måder at banke skurke på. Systemet er velykket, og når det bliver kombineret med en masse gode indlagte opgaver, finder man ofte sig selv susende rundt i byens gader i timevis. I forhold til pc-udgaven er der tale om et helt andet spil, der imponerer med sit liv, variation, frihed og vellykkede styring, som er tvingende nødvendig for at få figuren til at virke levende. Fans af filmen vil ikke blive skuffede, ligesom aldrende Spidey-fans som undertegnede bliver bløde om hjertet og kigger længselsfuldt ud af vinduet - tilbage på de gyldne tider, hvor man drømte om selv at svinge gennem gaderne. Nu er det muligt - hvis man vel at mærke er ejer af en af de tre populæreste konsoller. lordagsliv@pol.dk