Forestil dig en markedsplads: en håndfuld små salgsboder beboet af kræmmere, der i ny og næ udbrøler slagtilbud og lader dem danse i luften, indtil tilbudshungrende forbipasserende drysser ind i dem og lader sig besnære. Lad derpå fantasien skrue budgettet et par tusind millioner kroner i vejret, og befæst de engang så ydmyge salgsboder med højttalere og tv-skærme i størrelse husmur, messende sælgere blottet for selvkritisk sans og som kronerne på værket: kameratækkende gimmicks såsom rigtige Formel 1-biler, skuespillere i bizarre kostumer og letpåklædte kvinder. Alt ud fra parolen, at hvis frugterne i salgsboden ikke er interessante nok i sig selv - eller måske endda halvmugne - kan man trods alt stadig være sikker at blive badet i blitzlys og omtale, hvis et par smækre standsild forfører de hovedsagelig mandlige forbipasserende med glimt i øjet og uddeling af billige reklamefremstød i form af T-shirt, badebolde eller nøgleringe all made in China. Velkommen til amerikansk computerspilmesse anno 2004. Repriserne raser Nok har verdensmarkedet for computerspil med årene oplevet et konstant stort økonomisk opsving, evindeligt forbedret grafik og lyd samt større og mere komplekse spiloplevelser. Men selv i sidste uge, da verdens største messe for computerspil, Electronic Entertainment Expo, også kendt som E3, for tiende gang åbnede portene til tre dages sansebombardement i Los Angeles, har de fundamentale elementer i branchen ændret sig forbavsende lidt. Den amerikanske spilmesse har alle dage været krystalkuglen, der giver gode fingerpeg om fremtidens computerspil. Den har været højmessen for de svært dedikerede computerspilfans, der gladelig valfarter til englenes by alene for at dyrke deres idoler. Og messen har altid både i kraft af sit indhold, sine junglelove og sine deltagere befæstet computerspillenes gennemsnitlige målgruppe: en 29-årig mand, der spiller actionspil. Trekløveret deler sig Og mens man traskede igennem dette års mere og mere spektakulære salgsboder, kunne vi mænd være vidner til et marked præget af lige dele konsolidering, konservatisme og kreativitet. For der skulle ikke mange skridt til at indse, at branchens tre store spillekonsolproducenter - Sony med PlayStation 2, Microsoft med Xbox og Nintendo med GameCube - lurepasser på hinanden som tre duellerende desperados med dirrende hænder over pistolerne ved daggry. Skuddet som alle ventede på - annonceringen af næste generation af deres spillekonsoller - faldt ikke i år, men til gengæld blev pistolerne ladt i form af en række nye specialprogrammer og samarbejdsaftaler, der alle skal gøre det lettere at udvikle spil til konsollerne. Samtidig blev stregerne i sandet tegnet mere tydeligt op end tidligere, fordi de tre desperados alle går vidt forskellige veje for at ramme samme målgruppe. Den for tiden regerende konge over spillekonsoller, Sonys PlayStation 2, retter frem til jul sit tunge skyts mod at hverve nye mainstreamforbrugere: Alle fra bedstemor til baby skal kunne spille med. Derfor skal alt fra dansemåtter og det lille kamera EyeToy, så man kan spille spil ved at kaste sig rundt foran skærmen, til særligt det aktuelle karaokespil 'SingStar', hvor man skal synge sin indre popstjerne ud om kap med andre, gøre PlayStation 2-konsollen til familiens samlingspunkt. Ud over jagten på nye spillere skød Sony jagten ind på det håndholdte konsolmarked med sin fremvisning af multimediamaskinen PSP, der lover at blive den mobile version af en PlayStation 2-konsol. Eller det 21. århundredes walkman, som Sonys marketingbulder forsikrer. Xbox erobrer nettet PlayStation 2's største konkurrent, Microsofts Xbox-konsol, går derimod mindre direkte efter mainstreampublikummet, men derimod mere målrettet efter onlinespillerne. Konsollens onlinetjeneste, Xbox Live, bliver snart opdateret med mulighed for videosamtaler og chat, og derudover vil alle årets sportsspil fra Electronic Arts - deriblandt fodboldspillet 'FIFA Football' og golfspillet 'Tiger Woods PGA Tour' - kunne spilles over internettet på Xbox. Desuden satser Microsoft hårdt på, at det kommende actionspil 'Halo 2' bliver den helt uimodståelige madding, der en gang for alle skal overbevise såvel vordende som nuværende konsolejere om Xboxens fortræffeligheder. På en på verdensplan salgsmæssig sidsteplads ligger Nintendos GameCube-konsol, der i år spillede sine kort sikkert og satser på at erobre julehandlen med kommende fortsættelser som 'Metroid Prime 2', 'Resident Evil 4' og et nyt kapitel i 'Zelda'-serien. Kun det underholdende og originale trommespil 'Donkey Kong Jungle Beat', hvor man skal klappe og spille på trommer, virkede som en for alvor frisk frugt i Nintendos salgsbod. Det allermest opsigtsvækkende fra Nintendo var dog fremvisningen af den nye bærbare spillekonsol, Nintendo DS, der med sin dobbelte skærm stiler efter at blive den næste GameBoy-konsol. PlayStation i lommen Og i år var det tydeligvis netop de håndholdte spillekonsoller, der stjal rampelyset. Først på banen var Sonys bærbare PSP-konsol, der lover at kunne spille musik, videofilm og spil i ét væk - og selv om Sony ikke viste færdige spil, men kun små demonstrationer, var det nok til at skyde øjenbrynene i vejret og nikke anerkendende af bar beundring. For første gang synes GameBoy nemlig at have fået en seriøs udfordrer, idet grafikken rullede flot og detaljeret over PSP-konsollens klare 4,3-tommers store skærm og lignede en krydsning mellem grafikken fra PlayStation og PlayStation 2. Dertil er PSP-designet enkelt og funktionelt, og selv om den aflange konsol er plastret til med knapper, ligger den umiddelbart godt i hænderne. Slangen i paradis var, at der umiddelbart ikke er decideret nye originale spil på vej til PSP-konsollen, men derimod lutter opdaterede genudgivelser af klassikere som 'WipeOut', 'Ridge Racer', 'FIFA Football' og actionspillet 'Metal Gear Solid', nu kaldet 'Metal Gear Acid'. Sony lover at lancere PSP i Japan til jul og inden marts næste år i resten af verden, og selv om prisen ikke blev røbet, står det klart, at PSP bliver et dyrt stykke legetøj. Styr med stemmen Noget billigere bliver sandsynligvis Nintendos håndholdte DS-konsol, der viste sig større, teknisk ringere og mere retropræget i sit design end PSP, men til gengæld imponerede i funktioner og kreativitet ud fra en klar forhåbning om, at en spillekonsols succes ikke alene afgøres af antallet af hestekræfter eller størrelsen af skærmen. Ud over de to skærme var DS-konsollens berøringsfølsomme skærm den mest banebrydende nyhed: alene ved at trykke eller gnubbe sin finger på konsollens nederste skærm kan man styre alt fra skydespil til platformshop i spillene. Det fungerede upåklageligt, men det kræver afgjort lidt tilvænning pludselig at have to forskellige skærmbilleder kørende samtidig. Derudover vil Nintendo DS indeholde stemmegenkendelse, så man i teorien kan tale sine spil til rette, men denne funktion blev desværre ikke demonstreret - vi håber, det skyldes det fuldkommen øredøvende støjtæppe, som en spilmesse som E3 konstant er domineret af. Nintendo DS vil ligesom Sonys PSP blive lanceret inden marts 2005 over hele verden. Halsende bagefter både PSP og Nintendo DS lå den afgjort avancerede amerikanske lommekalender Zodiac, der ligesom Nintendo DS har berøringsfølsom skærm, men i spiludbud og grafik ser den ikke ud til at kunne hamle op med de to giganters bud. En lignende situation befinder finske Nokia sig i med spilletelefonen N-Gage, der i løbet af maj bliver lanceret i en forbedret version kaldet N-Gage QD. Men selv om QD retter de fleste af fortidens synder, har adskillige spændende multiplayerspil på vej og gør det muligt at spille online, blegner telefonens grafik, lyd og styring, når man har set og følt Nintendo DS og PSP i aktion. Mere humor, mere sex Lægger man de håndholdte konsoller på hylden og i stedet retter blikket mod årets kollektion af computerspil, var langt størstedelen stadig forholdsvis fortærskede skydespil og strategispil; to genrer, der tilsyneladende aldrig løber tør for nye håbefulde kandidater. Derfor var det forfriskende at se originale tiltag som trommespil, syngespil og flere spil til EyeToy-kameraet, der alle søger nye græsgange inden for computerspil. Ud over at mange af de kommende spil er fortsættelser og dermed oftest forudsigeligt forsigtige videreudviklinger, var flere af årets spil 'gamle' nyheder som for eksempel 'Fable', 'Half-Life 2', 'Black & White 2', der allerede for et år siden blev kørt frem som de helt store nyheder. Noget skuffende, men bedre står det til med udbuddet af humoristiske spil, der ser ud til at få en renæssance. Strategispillet 'The Movies' giver et satirisk indblik i jobbet som leder af et filmstudie, der skal overleve fra stumfilmene til nutidens computeractionfilm; det længe ventede 'Sims 2' udkommer i slutningen af september og holder samme afslappede, spøgefulde stil som sine forgængere, og særlig morsomt var actionspillet 'Destroy All Humans', hvor man som et olmt rumvæsen skal udrydde menneskeracen - leveret i en flot grafisk indpakning inspireret af 50'ernes tegneserier om grønne marsmænd og hyppige invasioner fra rummet. Useriøs slapstickhumor leverer næste kapitel i den evindelige ungkarl Larry Laffers univers i det kommende eventyractionspil 'Leisure Suit Larry: Magna Cum Laude', hvor klapjagt på kvinder i et løssluppent tegneserieunivers sætter dagsordenen. Samme mere lumre stil tillagt seksuelle både under- og overtoner tager managerspillet 'Playboy: The Mansion', hvor man skal opbygge et Playboypalæ, udgive det kendte mandemagasin, mænge sig med Hollywoodkendisser og selv tage billeder af håbefulde afklædte modeller i ny og næ. Nok fordomsfuldt så det basker, men samtidig et spilkoncept, der uanset udførelse forventeligt vil sælge igennem - som et ganske rammende portræt af en del af de mekanismer, der stadig driver store dele af computerspilsbranchen anno 2004 frem. thomas.vigild@pol.dk