Uanset at man kan betvivle det moralsk rosværdige i at udbrede fascinationen for fænomenet, så er det lykkedes at lave et herligt arkadebilspil - det vil sige en af den slags, hvor det gælder om at hakke sømmet bund og lade det blive der. 'Need for Speed: Underground' har en god variation mellem tre forskellige former for løb: drag, bane og drift, hvor det i sidstnævnte gælder om at skride rundt på en lille bane og brænde så meget gummi af som muligt. Styringen er bedre og lidt mere avanceret end tidligere udgaver af 'Need for Speed' - og så er der ingen irriterende politibiler, som i 'Hot Pursuit'-udgaverne af spillet - kun en del modkørende tra.k, så man er aldrig alene i spidsen. Mellem de mere end 100 løb opgraderer man sin bil, giver den en gang lak eller skifter den ud - man får både point for sin kørsel og for bilens udseende! Der er masser af attitude at hente i spillet, hvis man er til den dummeste del af drengerøvskulturen. 'Underground' er bedre end nærmeste konkurrent, 'Midnight Club II', idet man for eksempel ikke mister orienteringen i byen, men der er stadig et ekstra adrenalinkick op til kongen over arkaderacerne, 'Burnout II'. I Underground' kan man dog køre mod op til tre modstandere over internettet. Det er sig selv grund til at vie det lidt ekstra interesse.
Godt gaderæs
Lyt til artiklen
