Der blev ikke sparet på roserne. »Sig farvel til Mario, Crash Bandicoot, Sonic og resten af de afdankede spilkarakterer. Sig goddag til den dynamiske duo Jak og Daxter«. Undertegnedes rosende anmeldelse af PlayStation 2-platformsspillet 'Jak & Daxter' fra 2001 endte med den uforbeholdne skamros, at spillet »udgør en solid målestok for alle (platformsgenrens) fremtidige udgivelser«. Den ros står stadig ved magt, og lidt samme svada må hives frem til spillets aktuelle forsættelse 'Jak II: Renegade'. For de uindviede er Jak blevet PlayStation 2-konsollens moderne svar på Super Mario, hvor Jaks sammen med sin trofaste følgesvend og komiske 'sidekick' Daxter gav platformsgenren et frisk pift, der fejede konkurrenterne af bordet. Historien i 'Jak II' starter lige efter, hvor forgængeren slap. Jak bliver ved at pille ved en ældgammel, mystisk teknologi sendt ind i en lige så mystisk tidslomme, der teleporterede ham og Daxter 500 år ud i fremtiden. Her er Jaks hjemverden omdannet til den mørke dystopiske storby Haven City, og Jak bliver prompte arresteret af byens leder, Baron Praxis. To års fængsel og adskillige mystiske eksperimenter senere, vækkes Jak op af Daxter, så de slipper fri, men eksperimenterne på Jak har givet ham et Dr. Jekyll og Mr. Hyde-syndrom. Jak har med andre ord fået tilføjet en ond og mørk side til sin ellers godmodige karakter fra forgængeren, og motivationen bag 'Jak II''s historie ligger i at hitte ud af, hvorfor Jak var prøvekanin, og særligt hvem der førte sprøjten. Grand Theft Jak Byen Haven City skal udforskes, og her har spillet tydeligvis hentet inspiration fra 'Grand Theft Auto'-spillene, idet man kan stjæle andre folks fartøjer, som man derpå kan ræse byen tynd med. Ligeså er der kommet futuristiske våben ind i billedet, hvormed Jak nu kan klare fjenderne med andet end blot slag, spark og hop. Balancen mellem våbnene og ens evner er heldigvis stadig tunet til nær ved perfektion, men det er i særdeleshed de mange og imponerende fantasifulde missioner, der hæver 'Jak II' op over mængden. Alligevel savner man den sprudlende og farverige verden, som Jak og Daxter oprindeligt hoppede rundt i. Dels er den nye by alt, alt for stor, hvilket gør rejsetid til et tilbagevendende irritationsmoment, dels er enkelte af missionerne djævelsk svære og fejler i designet. Jaks personlige vendetta smitter positivt af på spillet som helhed, for i forhold til forgængeren 'Jak & Daxter' er 'Jak II' et mere voksent og dystert platformsspil. Jak træder flot i karakter og er ikke længere den endimensionelle stumme tegneseriefigur som tidligere - og det pynter i høj grad, at hovedrollen i et moderne platformsspil ikke partout skal være enten ubehagelig nuttet eller udrustet med simplificeret personlighed på højde med en Gajol-pastil. Men al modenheden har sin pris. Særligt har spillet givet afkald på dele af den handlefrihed, der var med til at kanonisere forgængeren, for 'Jak II' føles mere som et mere 'lige ud ad landevejen'-spil, hvor man slavisk skal løse de udstukne missioner en efter en for at avancere i spillets handling. Der skal stadig hoppes, races om kap, skydes monstre og løses fine gåder, men til alt held er variationen stor, så man føler aldrig, at opgaver gentager sig selv. En stor bedrift i sig selv. Berusende flot Man løfter beundrende på øjenbrynene og nikker med en godkendende mine, når spillet folder sit fabelagtigt veldesignede persongalleri ud, der må få animatorerne hos Disney til at styrte tilbage til tegnebordene. Samtidig har spillet bibeholdt sin gode sans for humor og selvironi, og grafik, design og lyd er så gennemført, at man spontant må udbryde »whaow« af bar benovelse. Der er ingen tvivl om, at 'Jak II' er et af årets vigtigste og bedst designede platformsspil, men det er alene af den grund ikke væsentlig sjovere end sin forgænger. 'Jak II' er en rebelsk og charmerende uimodståelig lømmel, der rusker i rammerne til platformsspilsgenren. Det må gerne ruske lidt hårdere næste gang. thomas.vigild@pol.dk