Én uforsigtig bevægelse, og et skud affyres i det fjerne. Et splitsekund senere ligger man med hovedet begravet i en udbombet fransk brostensvej, mens man over højttalerne hører en ung amerikansk knægt triumferende brøle »In your face!«. Vilkårene er i den grad hårde i onlineskydespillet 'Day of Defeat', hvor man opdelt i hold som de stridende parter fra Anden Verdenskrig skal bekrige hinanden på kryds og tværs over internettet - ganske som i 'Battlefield 1942'. 'Day of Defeat' var oprindelig en gratis udvidelse til klassikeren 'Half-Life', men nu er den udkommet som individuelt spil med et par ekstra baner, en ny fraktion (briterne) og lidt ekstra lir. Men det er slet, slet ikke nok nyt, når man tænker på det gratis alternativ, der stadig kvit og frit kan downloades og spilles, hvis man er den heldige ejer af det originale 'Half-Life'. Er man imidlertid helt grøn i onlineskydespilsland, er 'Day of Defeat' et fint sted at begynde, for selv om den gustne, firkantede grafik er mere forældet end Glistrups principprogram, er det realistiske gameplay uovertruffent. Med fødderne solidt plantet i Anden Verdenskrigs tætte gadekampe i sønderbombede bygninger og snørklede stræder, har 'Day of Defeat' hverken historie eller computermodstandere at støtte sig til, men som taktisk skydespil - hvor man kan snakke, skrive og dirigere medspillerne rundt - er mulighederne nærved uendelige. Som en digital udgave af Steven Spielbergs 'Saving Private Ryan' er realismen helt i top, og med et imponerende onlinesamfund af seriøse spillere føler man sig helt som fodtudse i Anden Verdenskrig - uden sved og dysenteri, men med pulsen helt oppe at køre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























