Spillet 'Midnight Club II' er et længerevarende fix for fartglade spillere. Det handler om heftige, ulovlige gaderæs igennem Los Angeles, Paris og Tokyo. Man starter med noget, der ligner en Ford Escort, og som skal gøre sig kvalificeret til at deltage i de ulovlige gadeløb, hvilket sker ved at cruise rundt i en flot gengivet storby. Her skal man finde en kontakt til gadeløbene, og først derefter begynder det egentlige spil, hvor man indlemmes i gaderæsernes hemmelige klub. Nu går det så ud på at avancere ved at vinde halsbrækkende løb mod syv andre, hvor præmierne er biler eller motorcykler. Racene er hurtige og heftige, og efterhånden får man flere avancerede kontroller over sin bil. Man lærer at styre i fri luft, øge hastigheden med alvorlige nitro- og slipstreamboost (det er sjovt!) og køre på to hjul med mere. Styringen er arkadeagtig og relativt enkel, og det svære er ikke at styre bilerne med 250 km i timen gennem en gågade. Det svære er at finde den hurtigste vej. Stemningen er fantastisk med et virkelig godt hiphop- og technosoundtrack. De enorme udstrakte storbyer og deres indbyggede bevægelsesfrihed er på en gang spillets attraktion og dets akilleshæl. Det er sjovt blot at cruise rundt og se, hvor flotte byerne er, men det bliver efterhånden irriterende, at man skal gennemkøre hvert løb et utal af gange blot for at finde ud af, hvilke veje man skal vælge. Der er et væld af genveje gennem storcentre, gågader, byggepladser eller gennem luften - og de er afgørende for, at man vinder løbene og kommer videre. Så man bruger mere tid på at studere kort og modstanderes kørsel end på at fremvise sine køreegenskaber. Disse bliver i øvrigt også sat på en hård prøve af en meget realistisk, uforudsigelig trafik. Det er ikke noget nemt spil. Ønsker man blot et superhurtigt adrenalinpumpende gaderace, er 'Burnout 2' stadig det bedste valg, men vil man dertil have tyk stemning, et dybere gameplay og et væld af gode multiplayerfunktioner og spil over nettet, så er det 'Midnight Club II', man skal gå efter.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce