Vilde saltomortaler i luften og kontant afstraffelse af mystiske monstre er på menuen i 'Devil May Cry 2' (DMC2), der er efterfølgeren til sidste års actionhit på PlayStation 2. Her indtager man igen rollen som dæmondræberen Dante, der med læderjakke, skarpt sværd og et kynisk blik får populærkulturens modsvar, Buffy, til at ligne en vattet popsangerinde. Desværre er hverken Dante eller det kvindelige modstykke i DMC2, Lucia, tilnærmelsesvis lige så seje som i originalen. Væk er den gotiske, Tim Burton-inspirerede stemning, og i stedet er der brunlige, firkantede bygninger og hæsligt stemmeskuespil, der mest af alt leder tankerne hen på et hold ukrainske C-skuespillere - ikke engang morsomt på den ufrivillige facon. Heller ikke actiondelen er på højde med forgængeren, eftersom kampsystemet nu lægger vægt på hurtige drab frem for elegante likvideringer. Resultatet er dejligt hektisk action den første time, men desværre bliver modstanderne hurtigt til én stor grå masse, som man sparker, hakker og skyder i stykker af vane - ikke af lyst. Styringen af Dante og Lucia er fornem som altid, og med de smukke animationer er det stadig en fryd at hoppe fra hustag til hustag, løbe op ad vægge og kaste knive efter de velanimerede fjender. Men det er bare langtfra nok. For selv om DMC2 på egen hånd er et middelgodt og til tider hæsblæsende actionbrag, er det ganske enkelt sin forgænger underlegen. Acceptabel, men anonym action.
Djævelsk dødvande
Lyt til artiklen
