0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tåregas til terroristerne

Som sådan er der ikke de store nye ting i 'Raven Shield' i forhold til forgængerne. Det er bare meget flottere, bedre og mere spændende.

Spilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Antiterrorkorpset Rainbow Six er tilbage. Ondere, hårdere og flottere end nogensinde - nu også med tåregasgranater og synlige våben.

»Alpha go«, bjæffer jeg ind i mit headset. Santiago og Chavez trykker på detonatoren til sprængladningen, der er monteret på døren til det lille kælderrum. Endnu før resterne af karmen har ramt gulvet, kaster jeg en tåregasgranat ind i rummet. Santiago og Chavez rykker ind, og små korte salver fra deres lyddæmpede automatvåben sætter en stopper for terroristernes voldsomme hosteanfald.

Sådan foregår en træfning i 'Rainbow 6: Raven Shield', som er et af de bedste 3D-skydespil til dato. Folk, der er til hurtigt action og helst vil spille den type spil, hvor det gælder om at have kløe i aftrækkerfingeren og hoppe, mens man skyder med sniperriffel, vil dog ikke være enig i den bedømmelse.

I 'Raven Shield' handler det nemlig primært om planlægning, planlægning og så lidt planlægning. Men har man tålmodigheden til det, belønnes man med korte sekvenser fyldt med så åndeløs spænding, at det får straffesparkskonkurrencen i Danmarks semifinalekamp mod Holland ved EM i 1992 til at virke ligeså tamt som et afsnit af 'Horton'-sagaen på TV3.


I de korte sekvenser går den minutiøse planlægning op i en højere enhed. Enten går det godt, og man får befriet gidslerne og fyldt terroristerne med bly. Eller også bliver tre medlemmer af ens gruppe bliver fyldt med granatsplinter, fordi man ikke har gjort forberedelsesarbejdet godt nok.

Ligesom i de to forgængere ('Rainbow Six' og 'Rogue Spear') handler 'Raven Shield' om antiterrorgruppen Rainbow Six, hvis personer er hentet fra Tom Clancys bibeltykke romaner. Heldigvis er spillet dog bygget op omkring en konflikt med en nynazistisk gruppe, så man ikke føler, at man blander spil og virkeligheden sammen i disse tider, hvor man unægtelig ville få dårlig smag i munden, hvis det handlede om onde arabere.

Ikke nyt, bare flot
Som sådan er der ikke de store nye ting i 'Raven Shield' i forhold til forgængerne. Det er bare meget flottere, bedre og mere spændende. Af nyt kan nævnes tåregassen og muligheden for at udstyre sine soldater med gasmasker, hvilket er perfekt, når man skal uskadeliggøre terrorister, men ikke vil ramme civile med andet end tårer i øjnene.

Nyt er også en mere logisk måde at give ordrer på i kampens hede. Blandt andet kan man hurtigt beordre sine gruppemedlemmer frem, mens man ligger og dækker
for dem med sin Heckler & Koch-maskinpistol. Endelig er der traditionen tro et hav af nye våben, og for første gang i Rainbow 6-historien kan man se sit våben, mens man spiller - det er helt forrygende og tilføjer noget realisme.

Spillet er også fantastisk godt i multiplayer - ikke mindst når man sammen med en kammerat spiller mod computeren. Så det kan man kaste sig over, når man har gennemført de 15 enkeltspillerbaner.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere