Måske lyder det som en nem opgave, men i virkeligheden er det både svært og sjovt at fange aber i et nyt gakket platformsspil egnet til hele familien. Måske lyder det som en nem opgave, men i virkeligheden er det både svært og sjovt at fange aber i et nyt gakket platformsspil egnet til hele familien. Hundredvis af aber er ved en fejl blevet udstyret med hjelme, der giver dem menneskelig intelligens. Det vil i denne sammenhæng sige evnen til at indordne sig under en totalitær leder, der vil overtage vores verden (!). Temaet i spillet 'Ape Escape 2' er lånt fra 'Abernes planet' og her transplanteret til et japansk barnesind i et charmerende, udfordrende og herligt afvekslende spil. Ideen er den samme som i den første udgave af 'Ape Escape', der kom til den gamle PlayStation, og som med sin blanding af platforms-, adventure- og ... tja, abefangerspil ikke ligner noget andet. Dengang skulle man hoppe rundt i forskellige tider for at fange flyvske aber. Nu jagter man aberne rundt over 20 forskellige steder på blandt andet Jorden og Månen; steder, man vender tilbage til flere gange og afdækker nye baner i. Det er et stort spil. Man spiller den lille dreng Hikaru, en troldmandens lærling, der ved simpel slendrian sender den gamle professors hjelme af sted til aberne. Derefter er det bare om at komme i gang med at rydde op og få fanget aberne, inden ulykken vokser sig alt for stor. Til det får man hjælp af den store pige Natsumi, der styrer ens missioner og forbindelsen til hjemmebasen. Her kan man blandt et helt uhørt stort antal bonusgoder også vinde tre 'minispil'. De er nu ikke mindre, end at de er på størrelse med andre rigtige købespil: Der er et danse-musik-spil, et fodboldspil og et klatrespil. Er de først blevet aktiveret, kan man fornøje sig med dem når som helst. Det er nemt at styre Hikaru, og man får undervejs mange pudsige redskaber eller rettere dimser (gadgets) til at fange aber med. En fjernstyret racerbil, en vandpistol og en abetiltrækkende bananboomerang, for at nævne mine favoritter. Mit største problem har været, at kameraet ikke altid automatisk kigger den vej, udfordringerne er, så jeg skulle lige lære at styre kameraet manuelt. Hvis du synes, at spillet lyder skørt, så har du fået en rigtig idé om dets tone. Det er fuldt af skæv humor og en smule frydefulde gys, der måske ikke ryster den mere voksne, blaserte spiller, men min femårige datters begejstring har smittet af på mig. Det er simpelthen bare et godt og stort spil. Men det har fået en 11-års aldersgrænse, og det undrer mig. Der foregår ikke noget, der ikke er hver(fre)dagskost i Disney Sjov. Og det er ikke særlig voldeligt, men det kræver gode engelskkundskaber at følge med i dialogen. Så for børnene er det en god idé at have en voksen med - hvis de da overhovedet kan vriste controlleren ud af hænderne på den voksne.