Asheron s Call 2 er det flotteste online-rollespil til dato og bygger på et spilsystem, der er så gennemtænkt og fleksibelt, at man skulle tro, det var løgn. En fantasyinspireret verden, hvor magi og sværd er løsningen på de fleste møder mellem mennesker og monstre, er scenen, hvor online-rollespillet Asheron s Call 2 (AC2) foregår. Man vælger person ud fra tre racer: enten de alsidige mennesker, de fysisk og brutalt udseende lugians eller de reptillignende og naturelskende tumeroks. Hver race har sit speciale, men derefter bestemmer man selv, hvilken retning ens personlige udvikling tager. De point, man tjener ved at bekæmpe væsner eller løse opgaver, kan man frit fordele og dermed udvikle en unik personlighed. Enorme vidder AC2 består af enorme vidder, der strækker sig fra golde snelandskaber til fugtige jungler. For lang tid siden kollapsede verden på grund af en magisk katastrofe, og racerne har ligget i dvale siden. I dag vover de sig igen ud for at genopbygge det fortabte land, og ved at holde sammen i loyalitetsgrupper - styret af spillerne - hvor man erklærer troskab til en leder, kan man opbygge verden igen. AC2 er dynamisk, hvilket betyder, at de store valg og udviklinger, der bliver taget på serverne, afspejles i spillet. Samtidig afvikles månedlige begivenheder sideløbende med hovedhistorien, så verden ikke bare starter på ny hver dag. Der er ingen computerstyrede købmænd eller mennesker at snakke med i spillet ud over få kernepersoner spredt rundt i verden. Støvler til guld Handel forgår udelukkende mellem spillerne, og vil man smede en rustning eller lave smykker, skal man benytte råstoffer, som man finder i miner eller på monstre. Selv et par rustne støvler kan med det samme omdannes til guld, selv om man står midt ude i skoven. Det er på sin vis urealistisk og sært, men på den anden side gør det spillet nemmere og meget mindre tidskrævende. På væsner i regionerne finder man nøgler, som man bruger til at låse lokale huler og gamle borge op med. Der skal man så kæmpe sig igennem forskellige baner, og hvis man kommer helskindet igennem, venter en stor belønning. Dør man, får man kun midlertidige strafpoint og kan frit løbe et andet sted hen. Alle kan være med AC2 henvender sig både til dedikerede spillere og de mere lejlighedsvise brugere, der bare lige vil ind og skyde et par monstre eller smede en ny fløjte. I skrivende stund er serverne ikke særlig befolkede, og ensomheden er slående, når man trasker igennem mennesketomme marker og byer. Brugerfladen består af ufleksible vinduer og bittesmå ikoner, men der er rigeligt med informationer, så man hele tiden ved, hvor langt man er i sin opgaveløsning. Spillet er meget kamporienteret og appellerer på nuværende tidspunkt til den ensomme cowboy. Der er dog fordele ved at gruppere sig og større belønning ved at indgå loyalitetsaftaler med spillere højere oppe i hierarkiet. Grafikken er exceptionel med tågeeffekter, flakkende skygger fra fakler og bølgende græs, men det kræver også en monstermaskine at køre for fuld grafisk skrue. AC2 er en stjerne på onlinehimlen, og den venter bare på at blive fundet af eventyrlystne fantasyfans.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























