Mario & Luigi: Superstar Saga Spilverdenens bedst kendte broderpar er Mario og Luigi - de to italienske moustacheklædte blikkenslagere, der mystisk nok har japanske aner. Som spilverdenens svar på Gøg og Gokke er de igen blevet hevet frem og pudset af til 'Mario & Luigi: Superstar Saga', og det er lidt af en milepæl, for spillet er det første fuldkommen originale Mario-spil til GameBoy Advance, mens alle tidligere spil til konsollen har været gode, men ultimativt uoriginale konverteringer af Marios tidligere eskapader. Og det nye eventyr er så vellykket, at man næsten kan høre de små pixellerede engle synge. Historien er morsom i al sin banalitet: En prinsesses stemme er blevet stjålet af en ond heks, og Mario begiver sig sammen med bror Luigi af sted for at stoppe hjernen bag forbrydelsen. Modsat tidligere Mario-spil skal der ikke hoppes på kasser, nedlægges gorillaer og spises store svampe - nej, nu står den på action, rollespil og platform mikset smagfuldt sammen. For det brillante ved 'Superstar Saga' er ikke, at man blot endnu en gang får lov at styre Marios røde overalls rundt i lysende farverige og Fontexglade fantasiverdener fyldt til bristepunktet med gakkede karakterer, en uskadelig humor og et hyggeligt lune, der kan smelte istapper på en kold dansk februarmorgen. Nej, det geniale ligger i spillets samspil mellem Luigi og Mario. Kur mod vinterdepressionen Ved hjælp af GameBoy Advance-konsollens to hovedknapper skal man styre de to brødre enkeltvis, og denne spilteknik er kernen i alle spillets gode gåder og turbaserede kampe. Og selv om 'Superstar Saga' har fået indsprøjtet et skud inspiration fra rollespilsgenren, trækker spillet stadig på de klassiske dyder - kendt fra Marios andre platformspil - som timing, opfindsomhed, fantasi og morskab - nu bare i en friskere emballage. Originaliteten vælter ud af den lille skærm, når makkerskabet gør alle gåder til gode hovedbrud, kampene til mere end blot olympisk hurtigtryk på tid og historien adskillige kraftspring mere interessant end mange af de forrige Mario-spil. Ikke alle spillets kreative gåder er lige godt udført, og en mere udbygget mulighed for multiplayermorskab ville være superbt, men desuagtet er 'Superstar Saga' en sublimt vellykket genrebastard og gladgivende underholdning egnet til såvel ældre som unge. Og det er netop indbegrebet af Marios universelle appel, når den stråler allerstærkest.