En teknologisk fremtidsby, et landbrugssamfund eller et selvforsynende ørige? 'SimCity'-serien er tilbage efter tre års skønhedssøvn. Og det hjalp. Det er nemt at få øje på fascinationen ved et byplanlægningsspil som 'SimCity': Du er almægtig. Med et enkelt museklik kan tusinder af virtuelle borgere juble over deres nye universitet eller den lave kriminalitet. Og i næste øjeblik kan ens mørke side gnægge skurkagtigt, mens den sender kaskader af flammende meteorer eller knitrende kuglelyn ned over den forsvarsløse storby. Hvor forrige version i serien endte som en skizofren hybrid mellem undervisning og underholdning, fører det nye 'SimCity 4' serien tilbage på rette vej. Opgaven er lige så enkel som altid: Byg en velfungerende virtuel metropol op fra bunden. Her er ingen konkrete mål, ingen tidsbegrænsning og ingen grænser ud over dem, ens fantasi og evner sætter. For selv om ambitionerne kan være store, kræver det visionær planlægning, stramme budgetter og zenagtig tålmodighed - ellers vil ens budget skride hurtigere, end man kan sige konkursbo. Ikke mere alene Man starter fra punkt minus et, da den første time snildt kan fordrives på at modellere et bart landskab efter forgodtbefindende. Med intuitive værktøjer kan bjerge rejses, dale udhules, søer anlægges og skove plantes. Når man er tilfreds, kan byen anlægges med områder til industri, erhverv og beboelse placeret optimalt, så tilflytterne og dermed skattekronerne strømmer ind. Derefter skal der etableres politi- og brandstationer, skoler, hospitaler, vand- og strømforsyning; kort sagt alt, hvad man kan forvente at finde i en storby lige på nær de mere lumre - om end sikkert ganske indbringende - etablissementer som bordeller, stripbarer og coffeeshops. Største nye tiltag i forhold til forgængerne er dog, at man ikke er alene mere. Et velsmurt samarbejde med nabobyerne kan redde budgetterne, da man kan sælge dem vand eller elektricitet, hvilket samtidig gør underværker for spillets livagtighed og realisme. Skyggesiderne I enhver storby er der imidlertid 'slumkvarterer', og 'SimCity 4' har et par stykker. Største anke er, at manualen er grelt mangelfuld og overfladisk, så man er forvist til internettet for tip og tricks til, hvordan spillet i virkeligheden hænger sammen. Blandt andet kan man på spillets officielle hjemmeside finde gode råd - dog udelukkende på engelsk - om de mest gængse problemer, men det er skuffende, at man skal den vej efter information om et i forvejen informationstungt spil. Dertil er der kun en sværhedsgrad, ubarmhjertigt høj, så vær beredt på, at de første gange lever storbydrømmen højst en halv time. Der er dog også helt reelle skyggesider i byen, f.eks. affald, kriminalitet, strejker og en giftfabrik. Får man imidlertid for meget af indbyggernes evindelige brok, kan der afregnes kontant med alskens ulykker, deriblandt tornadoer, vulkaner eller kæmperobotangreb. Spillet giver også mulighed for at bosætte virtuelle personligheder i byen. Disse kan sågar hentes direkte fra livsstilsspillet 'The Sims'. Ideen virker umiddelbart sjov, men efterhånden bliver de tekstbeskeder, der konstant dukker op om personernes tilstand, usædvanligt enerverende og direkte forstyrrende for spillets flow. Til gengæld kan man glæde sig over en grafik flottere, end man kunne drømme om, men desværre hakker den del selv på hurtigere pc'er - et problem, der vokser proportionalt med byen. Også for begyndere Alt i spillet er på dansk, og på trods af mange stavefejl gør det, at også andre end engelskkyndige med speciale i byggeteknisk terminologi kan være med. Og har man spillet de tidligere spil i serien, er der ingen vej uden om 'SimCity 4', for magten føles nu både større og mere konkret end i de forrige udgaver. Største bedrift er dog, at det er lykkedes at bibeholde samme magiske appeal som tidligere, så selv om resultatryttere med rette kan efterlyse mere målrettethed og flere håndgribelige opgaver, er 'SimCity 4' stadig verdens bedste virtuelle sandkasse.