Hank op i automatvåbnene, og gå på jagt efter soldater i de russiske randområder. Det succesrige pc-spil 'Ghost Recon', hvor man som soldat i en amerikansk elitestyrke skal redde verden fra en ond russisk diktator, er blevet oversat til PS2 og Xbox, og konsolversionerne er temmelig vellykkede. Normalt er taktiske skydespil, hvor man både skal skyde og planlægge, ikke konsollernes stærke side, da den upræcise joypadstyring gør det svært både at ramme præcist nok med markøren på planlægningskortet og med M16'eren på de onde fjendtlige soldater. Derfor er det godt tænkt af udviklerne, at de har givet konsolversionerne nogle hjælpemidler i forhold til pc-udgaven. Blandt andet kan man på et lille kort se, hvor de fjendtlige soldater befinder sig, og på den måde være helt fremme i soldaterstøvlerne, når blyet begynder at flyve. Xbox-versionen kan spilles over nettet, når ellers Microsoft får nosset sig sammen til at frigive netdelen i Danmark. Det kan PS2-versionen ikke, men den har til gengæld fået smidt udvidelsespakken 'Desert Siege' med oven i hatten. Så alt i alt to gode køb, der absolut kan anbefales. Det er dejligt at se, at konsollerne kan være med på dette område, der ellers har været domineret af pc'en. Specielt sjovt er det at sidde med en kammerat og spille sammen mod konsollen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce