Scenarierne svinger fra små, afsidesliggende badesteder til vilde festøer, der får Hugh Hefners Playboyvilla til at ligne et kommunalkontor. Det er hektisk og farverigt det første stykke tid, men bliver hurtigt ret forudsigeligt. Turisterne skal malkes for penge ved at opbygge den rette festlige atmosfære og sikkerhed, men så snart øen fungerer og tilfredsheden er i top, stagnerer spillet - der er simpelthen ikke nok udfordringer. BL hæver sig over den absolutte håbløshed gennem enkelte morsomme indslag og iørefaldende calypsomuzak, men der er desværre for langt imellem højdepunkterne. Tempoet er samtidig tilpas langsomt til, at man kan nyde de små finurlige detaljer, alt imens nuttede animationer og en gennemført Ibiza-stil gør sit bedste for at dække over en kedelig grafik. BL er en festlig og farverig cocktail på overfladen, men giver i længden kun gevaldige tømmermænd.
Udsvedt strandspil
Lyt til artiklen