I forsommeren udkom 'Hugo: The Evil Mirror' til GameBoy Color og nu fås spillet også til PlayStation. Baggrundshistorien er nøjagtig den samme: heksen Afskylia har spærret Hugo inde i et ondt spejl, som hun smadrer, hvorpå Hugos troldeunger Trollerit, Trollerat og Trollerut skal finde stumperne, så de kan befri deres far. Selve spillet er dog helt anderledes end i udgaven til GameBoy. Der er stadigvæk tale om et platformspil, men nu i tre dimensioner, som her fungerer virkelig godt. Grafikken er udmærket, når man tager i betragtning, at det er et spil til PlayStation, og specielt lydsiden skal fremhæves, idet musikken på fineste vis underbygger stemningen uden at virke forstyrrende. De første par baner, hvor man styrer de tre troldunger, er underholdende og varierede, og de bærer i høj grad spillet. Efter at ungerne har fundet spejlstumperne, skal Hugo hjælpes ud af Afskylias skumle slot, før alt igen kan ånde fred og idyl i Trollebolleskoven. Det klares skuffende hurtigt i tre ikke nær så gennemarbejdede baner, inden Hugo skal tage det endelige opgør med Afskylia. Spillet er derfor ganske kortvarigt, og man sidder tilbage med en lidt flad fornemmelse, når det er gennemført. Det begyndte så godt, men faldt så støt og roligt i kvalitet og intensitet efterhånden, som handlingen skred frem. Og det er ærgerligt, for spillet rummer mange kvaliteter og kan på letteste sværhedsgrad spilles af børn på 5-6 år.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Da skuespillerne kom ind for at bukke, kunne man se, hvor fuldstændig ødelagte de var
-
»Få styr på det spildevand!«, tordnede én i publikum, da ministeren gik ind i løvens hule
-
Donald Trump har en fantasi, der kan få én til at gyse
-
Gennembrud i kolonihavekrig: Nu kan alle kommuner tjekke køleskabe og vaskekurve
-
Kommune har truffet afgørelse om Musik i Lejet
-
Disse engelske låneord irriterer danskerne mest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Frederik Vad
Debatindlæg af Terje Sverdrup Mår