Størrelse er en relativ størrelse. For os er mariehøns og myrer ganske harmløse væsner, men hvis man pludselig er på størrelse med en bladlus, er situationen og ikke mindst placeringen i fødekæden pludselig en ganske anden. Og i 'Pikmin' er man netop ikke stor og almægtig, men derimod lillebitte og svagelig, og derfor kan man kun klare sig ved at samarbejde. Konceptet bag spillet er indrømmet en tand excentrisk, når man som den mikroskopiske lille astronaut Olimar i starten af spillet styrter ned på en frodig planet, der til forveksling ligner vores. Ens rumskib bliver ved styrtet delt op i 30 forskellige vragdele, der bliver spredt ud over hele planeten, så derfor må man på jagt efter alle delene til rumskibet, så man kan flyve hjem igen. Problemet er blot, at Olimar kun kan overleve i den giftige iltholdige atmosfære i 30 dage, og derudover er han fysisk svag. Heldigvis finder han hurtigt ud af, at små sælsomme hybrider mellem planter og dyr kaldet Pikmins befolker planeten, og de er tilsyneladende mere end glade for at hjælpe til med at indsamle vragdelene og bekæmpe farerne på vejen. For farer er der mange af lige fra mariehøns og biller til ulækre larver og sågar fugle. Nøglen til succes er overblik, koordination og et stærkt sammenhold, for alene overlever man ikke længe i den frodige og fjendtlige verden. Tre typer plantedyr Der findes tre typer Pikmins, hver med deres egen specialitet. De røde er gode allround-arbejdere, der er bedst til at bekæmpe fjenderne og klare det lidt hårdere fysisk arbejde, hvorimod de gule er eksperter i at bombe forhindringer væk, mens de blå er upåvirkede af at gå i vand. Det er udfra disse tre typer Pikmins, at spillets gåder skal løses. På hver bane i spillet er gemt to eller flere vragdele, og tricket er af nå at indsamle flest mulige vragdele inden mørket falder på, for natten er livsfarlig for Pikmin-dyrene. Man kan altid kalde sine Pikmins til sig ved hjælp af en slags fløjte, og dermed kan man turnere rundt i landskabet med op til 100 Pikmins på slæb ad gangen. Møder man en forhindring, sættes Pikmin-dyrene i aktion ved i bogstaveligste forstand at smide dem efter problemet, hvorefter de trofast angriber fjenden, forhindringen eller hvad man nu ellers har kastet dem efter. I starten har man kun kontrol over ganske få Pikmins, men rundt om i landskabet kan blomster og planter nedlægges, hvorefter de afføder en art polet, der hvis den bæres tilbage til Pikmin-dyrenes rumskib, resulterer i endnu flere Pikmins. I modsætning til traditionelle strategispil, så er man her ikke en guddommelig kraft, for problemerne bliver kun løst, hvis man selv tager en flok Pikmin-dyr under armen, og sætter dem i aktion rundt omkring på banen. Eller kort sagt: fordel dine tropper bedst muligt på kortest muligt tid. Det giver et mere actionpræget gameplay, hvor man samtidig er nødsaget til at have udarbejdet en god overordnet taktik, hvis en vragdel skal sikkert i hus inden solen går ned. Et friskt pust Det kan vist roligt siges, at 'Pikmin' på ingen måder kan sammenlignes med noget andet spil på markedet i dag. Det mest nærliggende beskrivelse er en slags 'Lemmings' (det gamle pc-spil) i tre dimensioner med et mere strategisk tilsnit. Ligesom i 'Lemmings' kræves der hurtighed, snuhed, overblik og kreativitet af spilleren, og derfor vil 'Pikmin' i høj grad appellere til samme målgruppe. Selv om styringen kræver en del tilvænning i begyndelsen, så er gåderne herligt veludtænkte. På enkelte baner kan man dog med rette kritisere spillet for at tangere mere arbejde end underholdning, da man her skal udføre de samme pligter flere gange. Grafikken er derimod pragtfuld, og genskabelsen af fauna og flora set fra myrehøjde er eksemplarisk visualiseret. Det er dog ikke i grafikken, at man skal finde spillets magi. Den ligger i den geniale blanding mellem action, strategi og krævende gådeløsning, hvilket gør 'Pikmin' til en ægte nutidig klassiker ideel til såvel unge som gamle, der har mod på at få udfordret deres lederevner, koordination, kreativitet og overblik.