I en blanding af strategi- og rollespil skal man føre sin helt til sejr i en velkendt og charmerende fantasiverden befolket af dæmoner, dværge og dumme orker. Hære af flyvende dæmoner og orker på ulveryg mødes i intense slag i strategispillet 'Warlords Battlecry II' (WBII), hvor det som sædvanlig gælder om at udslette andre racer. Men WBII har også et interessant rollespilselement, hvor man gennem hele spillet udvikler en helt. Helten har indflydelse på moral, slagkraft og guldindkomst, og kan få unikke våben og enheder. I WBII kan man spille 12 forskellige racer såsom elvere, mennesker eller udøde, der alle har unikke enheder og egenskaber. For at kunne bygge enheder, bygninger eller opgraderinger skal man finde miner med krystal, guld, metal og sten. Indrømmet, der er intet revolutionerende i dét, men sammensætningen er underholdende og ret charmerende. Grafikken er flot 2D, dog med et lettere statisk udseende uden tåge og vind i piletræerne. Det mest irriterende er dog kommentarerne fra enhederne, når man vælger dem, men heldigvis skinner humoren ofte igennem, som når dæmon-bonden siger: »Be cruel to me master« - med spansk accent. Angrib muren Den kunstige intelligens ved ikke altid, hvad den vil, og finder ofte på at angribe en ensom mur i stedet for fjendtlige enheder. Spillet har mange finesser med magikastende væsner og specielle opførselsindstillinger, men de fleste slag ender alligevel ofte i hurtige intense massakrer. Som strategispil er WBII udmærket, men som et rollespil, hvor målet er heltedyrkelse, er det knap så spændende. Ens helte er små pixelmænd, der aldrig skifter udseende, og der er ikke nogen mulighed for at kræse om sin personlige Sir Lancelot. Helt gakgak har man kun et savegame per spil, og hvis man taber, så fortsætter kampagnen, uden man kan hente det gemte spil. WBII er et gammeldags, men charmerende spil, hvor der er lagt meget energi i bredden af spillet. Man kan spille det igen og igen med de 12 unikke racer fra spillet eller mod tusinde andre racer på internettet. Og hvis man er til håndgribelig heltedyrkelse, så er WBII et slag værd at slå om.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne vinder Michigan
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce