»Det første fire-dimensionelle platformsspil nogensinde: nu kan du kontrollere tiden!«. Salgsargumentet klinger som sød sirenesang, men virkeligheden er en ganske anden. 'Blinx' er Xbox-konsollens første originale bud på et platformsspil, for som katten af samme navn skal man bekæmpe tudegrimme monstre, mens man manipulerer med selveste tiden. Som en art videomaskine kan man styre tiden med kommandoer som 'spol frem', 'pause' eller 'spol tilbage', og mest imponerende er muligheden for at kunne optage ti sekunder af en selv, hvor man derefter kan afspille sekvensen igen, hvilket ganske syret giver to versioner af en selv. 'Tilbage til Fremtiden' har ikke levet forgæves. Historien handler om, at missekatten Blinx er den eneste, der tør tage kampen op mod en bande svinske tidstyve, der skaber ravage i katteland. Han forfølger dem til en dimension, hvor selve tiden er gået i stykker, hvilket gør den befolket med monstre, der skal udryddes. Selv om kontrollen over tiden umiddelbart er en god feature, så lægger to problemer en stor dæmper på spiloplevelsen. Dels kan man kun have en afgrænset portion tidskommandoer til rådighed ad gangen, og dels skal man bruge helt specifikke kommandoer for at klare banerne, hvilket kræver synske evner. Det gælder derfor om at spille en bane igennem, hitte ud af hvilke tidskommandoer, man skal bruge, og så starte banen forfra igen, så man kan være beredt. På den måde slipper man for at skulle tænke kreativt og selv bestemme, hvor ens potente magt over tiden skal bruges. Det er tåbeligt design, der forplumrer hele flowet i spillet. Dertil er samtlige baner klaustrofobiske, styringen af synsvinklen kropumulig og fjenderne så hovedrystende grimt designede, at man må tude. 'Blinx' har enkelte lyspunkter og et godt look, men under kattepelsen gemmer sig tusindvis af trodsige lopper, der vidner om kattejav og sjusk.