Samtidig med at virkelighedens Formel 1-sæson lakker mod enden, er 2001-udgaven af den fortløbende 'F1'-spilserie nu på gaden med en visuel overhaling, forbedrede modstandere og en graverende mangel på nytænkning som de mest åbenlyse features. Efter en poleret introsekvens bliver man konfronteret med seriens flotte hovedmenu, hvor overfloden af valgmuligheder indledningsvis virker nærmest uoverskuelig. Foruden den obligatoriske sæsondel tilbyder 'F1 2001' nemlig diverse udfordringer, tests, enkeltløb samt en utrolig god multiplayer-funktion. Specielt de udfordrende test fungerer glimrende som introduktion til hovedløbene, om end det virker yderst mærkværdigt, at de er påtvungne, idet øvede spillere givetvis ville foretrække at skippe dem. Løbene kører som smurt i olie, om end man savner de halsbrækkende styrt med 300 km/t og morderiske løsrevne dæk, der har kvæstet flere officials - ingredienser som ellers præger virkelighedens Formel 1-verden. Ofte føler man sig nærmest hensat til et løb på Jyllandsringen med standardvogne, idet fartfornemmelsen aldrig helt formår at få adrenalinet til at pumpe stærkt nok. Styringen er upåklagelig i PlayStation 2-versionen med intuitive knapper og en realistisk fysisk model, men dette mangler delvist i pc-versionen, hvilket samtidig er denne versions klart største problem. Det er muligt at vælge mellem sværhedsgraderne normal og simulation, hvor modstanderne i sidstnævnte ville give selv hr. Schumacher tørt på. Kendere af serien vil desuden frydes over det hav af indstillingsmuligheder, som spillet indeholder lige fra sværhedsgraden af modstanderne til reglerne omkring benzinforbrug, som bliver en vigtig faktor, da bilerne er markant hurtigere, jo mindre de vejer. 'F1 2001' tilbyder en utrolig detaljegrad rent grafisk med en virkelighedstro vejrmodel, hvor grove regnskyl svækker både udsynet fra vognen og banens stabilitet. Banerne er alle flot gengivet med en forholdsvis god detaljegrad, men animationerne af kørerne og vognene er middelmådige, og ser ofte ret grovkornede ud. Lydeffekterne er højrøstede, de indtalte beskeder fra holdets hjælpere er udmærkede, og selv musikken ude i menuen fungerer ganske godt. EA får med 'F1 2001' presset de sidste kroner ud af en opdateret version af sidste års udgivelse i serien, og selvom der er tale om udmærket underholdning for F1-fans, læner udviklerne sig tæt op ad en 'Stop-And-Go'-straf for deres markante mangel på originalitet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























