TCM er nemlig en syndflod af fodboldlækkerier; lige fra spillerne, der konstant udvikler sig, til forhandlinger med sponsorer. Det hele emmer af tyk realisme og kærlighed til sporten. Men ikke nytænkning. Trods et glimrende rollespilskoncept, hvor spillerne udvikler sig efter deres idolers evner, eget talent og alder, er TCM for meget af den gamle skole og for lidt fræk nytænkning. Det er imidlertid også eneste alvorlige anke mod et spil, der på fornem vis forbinder smukke 3D-kampe og svedige fodboldspillere med et managementoverblik, der ville give Don Ø mindreværdskomplekser. Så hvis man er træt af Beckhams eskapader i Manchesters natteliv eller de danske klubbers håbløse resultater i Europa, er der faktisk kun to muligheder. Enten at råbe ukvemsord imod fjernsynet dagen lang eller at gå i krig med TCM, der ligesom kinderægget er hele tre ting på én gang: fængslende, farverigt og vigtigst af alt - fodbold.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Da Pia Olsen Dyhr indtog talerstolen, kunne man tydeligt høre, at noget er i gære på Marienborg
-
Da jeg slettede Instagram, stod jeg pludselig med et uforudset problem
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























