Hvis man altid har drømt om at kunne bælle 34 let rystede Martini-drinks i træk og derefter både være i stand til at score, afmontere en tikkende atombombe, fyre tørre engelske jokes af og køre en hidsig racerbil med alt ekstra agentudstyr, så er actionspillet 'Spyhunter' (SH) et oplagt køb. Spillet er delt op i 14 separate missioner, hvor man i kraft af en Georg Gearløsagtig sportsvogn skal bekæmpe en ondsindet organisation, der ikke overraskende føler, at verdensherredømmet ville pynte over deres kamin. Ens bil kan lave sig selv om til enten en motorcykel eller en speedbåd, og man er altid bevæbnet til fælgene med alt fra maskinpistoler og raketstyr til miner og laserkanoner. Selvom man til forskel fra det originale SH fra 1983 nu ser ens køretøj bagfra, så er det lykkes at fastholde stemningen fra originalen, så at man virkelig føler sig som en hemmelig agent, der vanen tro er oppe imod usandsynligt unfair odds. Alle missioner er gode og afvekslende, men de er til tider overordentlig svære at få gennemført helt korrekt. SH er et formidabelt om end noget lineær actionracer-fix, hvilket er ideelt til spillere, der trænger til at afreagere oven på en gusten omgang 'Gran Turismo 3', hvor man konsekvent har tabt alle løb. Nostalgiske fans af det originale spil går ej heller forgæves, også selvom man godt kunne savne en bedre topspillerfunktion og lidt mere dybde i længden.
Køligt agentræs
Lyt til artiklen
