Siden originalens udgivelse tilbage i midten af 1990erne er 'Resident Evil'-serien gået fra succes til succes med et overvældende millionsalg. Det skyldes i høj grad, at spillene var nogle af de første, der for alvor introducerede spilbranchen til det filmiske gys. Seneste udspil er konverteringen af sidste års Dreamcast-succes 'Resident Evil - Code: Veronica' (RE) til PlayStation 2. Foruden tilførslen af et 'X' i navnet og en mindre visuel overhaling er mængden af nyskabelser ikke imponerende, men med et utal af frygtindgydende monstre og det sædvanlige fængslende koncept er spillet utvivlsomt et af bedste actionspil på konsolmarkedet på nuværende tidspunkt. Med udgangspunkt i den fortløbende historie om det kapitalistiske firma Umbrella og deres uhyggelige virus, der skaber horder af zombier, skal man i rollen som den heltemodige Claire Redfield finde sin forsvundne bror Chris samt stoppe virussen én gang for alle. Historien emmer af Hollywood b-film, men giver trods alt rigeligt incitament for spilleren til at udforske samtlige områder; også selv om historien dybest set kun fungerer som en undskyldning for at belemre spilleren med diverse muterede monstre. Ligesom forgængerne bærer også RE præg af en tydelig opprioritering af actionsekvenserne i forhold til gåderne. Til trods for, at arsenalet langtfra er overvældende, og styringen virker en smule akavet, formår den helt fantastiske og dystre stemning egenhændigt at stable et utroligt stærkt actionbaseret spil på benene. De faste kameravinkler gør det nærmest umuligt at forberede sig på fjenderne, hvis intelligens er blevet en smule forbedret, og ammunitionsmængden er blevet nedsat, hvilket alt sammen kun sænker paniktærsklen yderligere og skaber en helt igennem frygtindgydende stemning. Samtidig er gåderne generelt blevet langt mere komplekse og krævende i forhold til de tidligere spil i serien, selv om der uheldigvis stadig er nogle ensformige gåder, som lægger en dæmper på det ellers så hektiske tempo. RE indeholder endvidere en række spændende ekstra materiale, som man naturligvis først får adgang til efter at have gennemført spillet. Visuelt ligger konverteringen sig tæt op af Dreamcast-versionen, om end farvepaletten er blevet klart tydeligere og figurerne en smule skarpere i den nye version. Det hele ser forbløffende poleret ud med de betagende mellemsekvenser som det helt store trækplaster. Lydsporet er tilpas Hitchcock-inspireret: spækket med højlydte skrig og stønnen akkompagneret af bombastiske musikstykker, der emmer af blodsudgydelse og uhygge. Det hele er overraskende gnidningsløst implementeret og skaber sammen med det karakteristiske 'Resident Evil'-design en helt unik stemning, der simpelthen skal opleves. Med 'RE' er det lykkedes at konvertere et i forvejen enestående spil og tilsætte det yderligere detaljer uden at gå på kompromis med kvaliteten, og er man bare den mindste smule interesseret i et godt gys, er der ingen vej uden om denne helt igennem utrolige oplevelse.