LEGO laver kvalitetsspil spækket med humor. Selv om det ikke er de samme, der står bag dette Lego onlineunivers som normalt laver Legospillene med tie-ins til kendte film, så er humoren den samme og de små legomænd med de udtryksfulde tegneserieansigter gør også her verden varm og børnevenlig.
Spillet er et noget traditionelt online eventyrspil, hvor man alene eller helst sammen med andre kæmper sig igennem en varieret onlineverden. Spilteknisk er der ikke langt til genrens sværvægter World of Warcraft, der dog selv om spillet koster det samme, giver en meget større verden og mange flere timers spil – og det bliver nok Lego Universes største problem.




























