Det er rart at se, at selv en af de mest etablerede og børnevenlige spilfigurer også kan have et sort får i familien. Den pseudo-italienske blikkenslager Marios alter ego Wario gør kort fortalt alt det, Mario ikke selv enten tør, kan eller må. Wario er brovten, styg og kort sagt en rigtig antihelt, der bruger sin brutale styrke til at tryne fjenderne. Det aldrende platformspil 'Warioland 3' er stadig et af de bedste spil i genren til Game Boy Color, og fortsættelsen 'Warioland 4' (WL4) opnår faktisk udmærkelse blot på Game Boy Advance. Historien går på, at en mægtig pyramide er blevet opdaget, og som den luskede skattejæger, Wario i grunden er, tager han straks derhen. Inde i pyramiden er der selvsagt adskillige verdener proppet med fjender, forhindringer og gåder. Både grafik og lyd er ovenud imponerende udført, og banerne er langt mere veldesignede og udfordrende end for eksempel 'Super Mario Advance'. Ofte tager Wario ikke fysisk skade af monstres angreb, men bliver derimod kun for eksempel forvandlet til en flagermus eller mast flad som en pandekage. Disse deformationer er ikke kun kosmetiske, men skal udnyttes for at kunne gennemføre banerne, hvilket giver et forrygende, udfordrende og overraskende levende gameplay. Et gameplay, der slår Mario af pinden og gør WL4 til det bedste og mest afvekslende platformspil, Game Boy Advance-konsollen til dato har set.
Marios onde bror
Lyt til artiklen
