En eventyrverden i nød. En ensom helt. Scenen er sat til rollespillet 'Breath of Fire' (BoF), hvor man kastes ind i rollen som helten Ryu, hvis hjemby netop er blevet raseret af en ondsindet klan af sorte drager, der pønser på at erobre hele landet. Så gæt hvem, der er udset til at stoppe dem? BoF er et klassisk rollespil i den forstand, at man styrer en lille gruppe eventyrere, der rejser rundt i et eventyrrige, alt imens de bekæmper monstre, finder skatte og gradvist forbedrer deres individuelle evner. På et stort oversigtskort rejser man fra by til by kun afbrudt af kampsekvenserne, der afvikles efter tur lige som i skak. Selv om BoF indledningsvis kan virke som en kedsommelig affære, da man kun har kontrol over Ryu, så bliver spillet mere underholdende i takt med, at man får indlemmet nye karakterer i ens lille gruppe af eventyrere. For jo flere karakterer man får kontrol over, jo mere spændende bliver spillets kampsekvenser, der heldigvis kan prale af at have et glimrende, intuitivt og detaljeret kampsystem. Som spændingsmoment bliver man meget tit overfaldet af monstre på vej rundt i landskabet, hvilket selvsagt kan være spændende, men der er alt for mange af disse tilfældige kampe indlagt i spillet. De giver oftest irriterende opbrud, men kampene udvikler til gengæld samtidig ens karakterers evner hvis man vel at mærke vinder dem. Det er også en skam, at historien og specielt dialogen oftest er ganske håbløs, da man dermed tit kan miste overblikket over, hvad man skal gøre for at komme videre i spillet. Det der redder spillet i sidste ende, er dets gode balance mellem rollespil, strategi og action, der får en til at hænge ved. For selv om det ikke er helt lige så nuanceret og dybsindigt som eksempelvis 'Zelda'-spillene til Game Boy Color, så er det stadig et medrivende såvel som tidskrævende rollespil af høj klasse. En flot debut for genren på Game Boy Advance, og hvis blot de kommende rollespil til konsollen kan leve op til denne standard, så har vi mange gode mobile spiloplevelser i vente.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























