Menneskeheden og delfinerne har fundet fælles fodslag og sammen gjort både Jorden og det nærmeste univers til et kosmisk harmonisk sted at være. Perfektion avler som oftest misundelse, så derfor trues Jorden af en mystisk fjende fra rummet, og kun et eneste pattedyr kan redde Jorden fra destruktion: superdelfinen Ecco. Gennem en række enorme og fabelagtigt flotte undervandslandskaber skal man som Ecco løse gåder og bekæmpe fjender. Den umiddelbart største hurdle er at lære at kontrollere Ecco, for selvom der til forskel fra den originale Dreamcast-version af spillet nu både er indlagt kort og kompas i spillet, er det stadig bøvlet at være delfin de første par timer, man spiller. Til gengæld er det ovenud originalt at agere Flipper, mens man jagter fisk, generer hajer og hjælper andre delfiner i nød, for mange af spillets gåder handler netop om at hjælpe andre havdyr. I løbet af spillet lærer man også at synge forskellige delfinsange, der som en slags trylleformularer kan bruges til eksempelvis at pacificere hajer eller få lysende småfisk til at følge efter en, når man dykker rundt i mørke huler. Grafikken er ovenud eventyrlig, og både lydeffekter og musik passer perfekt ind i spillets drømmeagtige undervandsunivers, men desværre er grafikken samtidig også ganske mørk visse steder. Samtidig er spillet til tider også djævelsk svært, dels fordi gåderne ikke altid er helt så logiske, som man kunne ønske sig, dels fordi styringen og navigationen kræver en hel del tilvænning. Det føles til tider som om spillet ikke helt kan bestemme sin primære målgruppe, fordi det ofte kan være for svært for de yngre spillere og for langtrukkent og kedsommeligt for de ældre. Selvom der er rigeligt med plads til forbedringer, er 'Ecco' på bunden et bjergtagende, dejligt uvoldeligt og befriende anderledes bekendtskab, der egner sig perfekt til mere stoiske spillere på jagt efter nye, undersøiske jagtmarker.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce