Første regel: aldrig blinke. Anden regel: håndhæv første regel. Det er ikke videnskabeligt bevist, men man blinker stort set aldrig, mens man spiller PlayStation-spillet 'Wipeout' fra 1995. Dertil er tempoet simpelthen for højt. 'Wipeout' var samtidig det første spil, der gjorde PlayStation-konsollen til et rigtigt cool køb - til dels på grund af spillets dengang revolutionerende fartfornemmelse, styring og hårdtpumpede musik. Det var så at sige koncentreret klubkultur lige ind i dagligstuen. Derfor har den nye PlayStation 2-udgave af 'Wipeout' nu kaldet 'Wipeout Fusion' (WF) en hel del at leve op til. På overfladen virker formularen uændret fra tidligere inkarnationer af spillet: du suser stadig af sted med uforlignelig høj fart som deltager i et slags futuristisk formel 1-løb, der traditionen tro er peppet op med feje tricks såsom missiler, granater og miner. Man kan traditionen tro vælge at deltage enten alene eller sammen med en kammerat i et væld af turneringer, hvorved man forhåbentlig optjener penge, der kan bruges til at opgradere ens fartøj. Der er ommuligt lagt endnu større vægt på brug af våben i WF i forhold til de tidligere spil, hvilket gør, at specielt nybegyndere indenfor 'Wipeout'-universet i starten vil bruge en rum tid på ubarmhjertelig at blive bombarderet ud af banen af de ekstrem aggressive modstandere. Det er dog muligt helt at fravælge brugen af våben i spillet, hvilket giver en noget mere fredfyldt spiloplevelse, men i bund og grund er halvdelen af spillet stadig baseret på at bruge de rigtige våben på de rigtige tidspunkter. Den anden halvdel af spillet går ud på at lære banerne at kende og formå at styre sit toptunede fartøj helskindet igennem uden at ramme alt for mange af banens forhindringer. Vigtigst af alt er styringen af ens fartøj herlig præcis, om end brug af bremserne skuffende nok ikke betyder helt så meget for ens præstation som i de tidligere spil. Ligeså vigtigt er de nye baner, som heldigvis absolut ikke skuffer i hverken originalitet eller udformning. Lidt det samme kan siges om den silkebløde grafik, der selvom den kunne være mere detaljeret, giver en forrygende fartfornemmelse. WF er ikke den forventede revolution, men mere en evolution i retning af mainstreammarkedet, hvorved garvede 'Wipeout'-tilhængere vil kunne finde præcis samme spilleglæde ved de tidligere spil i serien. Specielt overfor nytilkomne fartdjævle leverer WF varen som et rendyrket adrenalinrush - så længe de er parat til at ihukomme den første regel.