Det er utroligt, at det kan blive ved med at være sjovt at flytte små klynger af soldater rundt på en mark, mens man høster korn og fælder træer. Men det er det. Strategispillet 'Warrior Kings' (WK) foregår i en mytologisk middelalder og er en slags blanding af spillene 'Age of Kings' og 'Shogun'. Man skal både bygge fæstningsværker, samle ressourcer og samtidig udkæmpe meget strategisk anlagte kampe. Bueskytter på en bakketop kan på afstand meje selv de mest armerede riddere ned, som til gengæld spiser dem råt på tæt hold. I WK spiller man den unge herregårdssøn Artos, hvis far er blevet henrettet af en ond præstemager, som undertrykker landet og generelt bare er dum og ond. Gennem en lang kampagne skal man hævne sin far og sparke præstemageren af tronen, så freden atter kan indfinde sig. Der er knap 50 enheder lige fra en spejder, der kan se langt til ildsprudlende dæmoner. Grafikken er flot 3D, og WK har alle elementer til at blive et fremragende spil med et gennemtænkt gameplay, men desværre har det tekniske problemer, der kun til dels løses med en opdatering fra spillets hjemmeside. WK kæmper med en tungnem kunstig intelligens, der ofte sætter tropperne til at løbe i ring eller tage sindssyge omveje. Så det gælder om at gemme tit, hvilket ikke gøres bedre af lange loadetider. Et andet stort hængeparti er den manglende mulighed for at spille enkeltspil mod en computermodstander. Det hænger formentlig sammen med, at den kunstige intelligens er på højde med en rødbedes, men én kampagne og flerspillermulighed er ikke nok til den krævende strategispiller. Kampagnen er dog lang, spændende, udfordrende og sjov. I forløbet træffer man valg om, hvilken rute ens skæbne skal tage, om man har mest hang til dæmoniske hedninge, hellige præstekrigere eller videnskabens vidundere. Langsomt ruller man kontinentet op, mens man møder lokale lensherrer, og endda får hjælp af guderne. Man skal vænne sig til WK's små tekniske fadæser, men derefter får man mange gode og blodige strategiske timer i fantasiland. Også selv om ens modstandere tænker som grønstager.