Wow. Laserstrålerne fløjter om ørerne på en, men protonmissilet skal nå sig mål: udluftningskanalen på det onde imperiums dødsstjerne. Med hjertet bankende i halsen, et dusin olme Tie Fighters i bagdelen og tungen lige i munden affyres missilerne. Det lykkes. Gigantisk eksplosion. Dobbelt wow. 'Rogue Leader' (RL) har den særegne bivirkning, at man helt spontant udbryder 'wow' flere gange under spillet. Som en direkte forsættelse af spillet 'Rogue Squadron', der udkom for fire år siden til pc og Nintendo64, er RL både visuelt og auditivt den mest imponerende spiludgave af 'Star Wars'-filmlicensen til dato. Hvad enten man deltager i angrebet på Dødsstjernen, snører benene sammen på de enorme Walkers på isplaneten Hoth, eller bliver lokket i baghold ved skovmånen Endor er stemningen, grafikken og lydbilledet fuldstændigt overvældende filmisk og actionfyldt. Du er kort sagt med i filmene. Kigger man bagved alt den flotte sminke, er RL et mere ordinært aktionpræget flyspil lige ud af mælkevejen, hvor man skal gennemføre 10 forskellige missioner inspireret af filmene. Heldigvis kan man lægge blødt ud med en rolig træningsmission, hvor man lærer styringen af flyene at kende. Herefter er der ingen kære Yoda, for allerede i den første mission kastes man direkte ind i cockpittet på Luke Skywalkers X-wing-rumfly i det famøse angreb på Dødsstjernen, som vi kender det fra slutningen af filmen 'Et nyt håb'. I senere missioner kommer man dog til at flyve mange andre flytyper deriblandt bombeflyet Y-wing, den hurtige A-wing og endda den skrøbelige Tie Fighter og Tusindsårsfalken. De to sidstnævnte flytyper er dog ikke tilgængelige fra spillets start, da de først dukker op efter, at man har gennemført missionerne ekstraordinært godt. Hver mission kan gennemføres til enten guld, sølv eller bronze, og jo bedre en medajle man redder i land, des flere af spillets skjulte overraskelser afsløres. Mere film end spil I alle missionerne skal man jævnligt give taktiske ordrer til ens medpiloter, men trods det er de yderst sjældent noget værd, da de for det meste bare nusser rundt, og generer fjenderne i stedet for at skyde dem ned. Dermed føles det altid som om hele missionens succes alene afhænger af en selv, hvilket grangiveligt også er meningen, men det kan undre, hvorfor man så overhovedet skal udstede ordrer, hvis medpiloterne alligevel ignorerer dem. Man kan styre ens rumfly set enten fra cockpittet, udefra eller gennem en speciel målsøgningscomputerskærm, der er ekstrem brugbar, når man skal plaffe de kulsorte Tie Fighters ned, da det ellers er et stort problem at spotte ude i det mørke verdensrum. Et større problem er derimod, at hovedparten af missionerne er hentet direkte fra 'Star Wars'-filmene, så kender man i forvejen disses handling, byder RL på meget få overraskelser. Netop det, at missionerne er velkendte og deres udfald er afgjort på forhånd, gør, at RL mere føles som en 'Star Wars'-film end et spil. Lige som i 'Rogue Squadron' er handlefriheden lille, og det eneste ekstra man får ved at genspille missionerne til perfektion, er flere flytyper, et par bonusmissioner og ekstra grafisk lir, hvilket beklageligvis har erstattet en ellers oplagt multiplayerdel. Køb RL for den ovenud filmiske spiloplevelse, den letfordøjelige og spektakulære Star Wars-action eller for at imponere naboen - men forvent ikke et dybere og mere langtidsholdbart spil.