Har man hang til at savle over hurtige, tohjulede riskogere på Eurosport, men drømmer om mere endnu, kan man godt hive antennestikket ud af væggen: 'Moto GP2' til Xbox er det tætteste, man kommer på selv at være bag styret uden at forlade sofaen. Største forbedring i denne fortsættelse - ud over endnu mere realisme, flere løbsmuligheder og nye verdenskendte motorcykelbaner - er, at nu står valget mellem de store 1.000 kubik 4-takters motorcykler eller de små hidsige 500 kubik 2-takters. Men uanset favorit er der så meget fart på, at man næsten kan føle luftmodstanden i kroppen, når man hamrer ned ad langsiden på den spanske bane Circuito de Jarez med 250 km/t, så alt omkring én bliver til utydelige fartstriber. Til gengæld kan man også mærke knubsene, når man efterfølgende brager direkte ind i rabatten. Det bedste ved 'Moto GP2' er, at det virkelig føles som et fuldblods motorcykelspil og ikke blot et bilspil konverteret til to hjul. Der skal køres, bremses og drejes fuldkommen anderledes, og man bliver ofte helt søsyg, hvis man vælger at ræse set i førstepersonsperspektiv. En stor bonus er, at spillet understøtter Xbox Live, så har man tyvstartet og købt et abonnement i Sverige, Tyskland eller England, kan der races og småsludres med hele verden. Så selv om man kunne savne lidt dybere indstillingsmuligheder for sin kværn, er 'Moto GP 2' det bedste motorcykelspil, vi har set længe. 'Glemsom' reklame SOCOM er lanceret som Sonys hjemmehæklede udgave af 'Counter-Strike' til PlayStation2, men virkeligheden er dog ganske anderledes: Tv-reklamerne udstiller spillet som adgangsbilletten til himmelsk hektiske onlinespil, men 'glemmer' i farten det faktum, at der på alle danske PlayStation 2-ejeres tv-skærme vil stå »Ingen netværksadaptor fundet«, hvis de drister sig til at ville spille SOCOM som i reklamen. Det er med andre ord ikke officielt muligt at spille SOCOM over internettet med sin PlayStation 2 i Danmark før 13.august, og det smarte i at lancere dette deciderede onlinespil uden en funktionel onlinetjeneste undslipper al molbologik. Spillet kan derfor kun spilles i sofaen med en kammerat, hvor spillet gør sig som en lightversion af 'Ghost Recon', da såvel fjender som venner opfører sig imponerede tåbeligt. Det er pinligt tydeligt, at dette spil er beregnet til at blive spillet mod levende modstand, så behold dankortet i pungen, indtil Sony smider onlinetjenesten i luften herhjemme i midten af august.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























