Klar til et massivt tæppebombardement af din paratviden? Ligesom 'Backpacker 3'´s forgænger 'Globetrotter 2' er målet at rejse jorden flad, men på samme busbillet udvide ens viden - lidt i stil med hvis 'Hvem vil være millionær' tog på charterrejse, men efterlod Peter Kær og hans forsætlige stressretoriske spørgemåde derhjemme. Største nyhed er i BP3 er, at børnene nu er blevet inviteret med i legen via en lang række nemmere juniorspørgsmål, hvilket i højere grad end tidligere gør BP3 til et oplagt familiespil velegnet til en aktiv og lærerig aften bag pc-skærmen. Overordnet set kan man spille BP3 på to måder. I den normale spillemåde kan man alene begrænset af pengene på rejsekontoen rejse frit rundt til spillets 100 rejsemål over hele verden. Modsætningen er de mere missionsbaserede spillemåder, der eksempelvis kan være, at man skal besøge bestemte byer for at finde en forsvunden inka-amulet eller forsøge at besøge så mange byer på kortest mulig tid. Mindre frihed Desværre kan man ikke som tidligere skifte spillemåde undervejs, og det gør BP3 mere stramtantet end 'Globetrotter 2', hvor man kvit og frit kunne bestemme, om man ville gennemføre missioner eller blot tjene penge til sine rejser ved at tage eksotiske job. De små hurtige missioner er sløjfet, og derfor er jobmulighederne blevet en helt central del i BP3, hvor man kan ansøge om i alt 70 forskellige job lige fra receptionist og strandstolspasser til horoskopskribent og skiliftlærer. Dermed ikke forstået, at man skal arbejde for føden; nej,i denne verden er det nok at bestå 'jobsamtalen' ved at svare rigtigt på et givent antal spørgsmål for at få udbetalt sin løncheck ved kasse et. Svar mod hinanden Det er et imponerende benarbejde, der ligger bag spillets 9.000 spørgsmål på dansk, for de er imponerende gode, velformulerede og temmelig udfordrende med nogenlunde samme sværhedsgrad som anden runde i 'Jeopardy' eller 50.000 kroners spørgsmålene og derover fra 'Hvem vil være millionær'. I spillets nye multiplayerdel foregår spørgsmålene ligesom netop 'Jeopardy', idet hver spiller har en selvvalgt 'svarknap' på tastaturet, der giver dem eneretten til at svare på spørgsmålet på skærmen. Strategiske eller præventive tryk på svarknappen er der derimod dæmmet godt op for ved, at spørgsmålets ordlyd forsvinder fra skærmen, så snart man har trykket på sin svarknap - så det er om at kunne svaret, før man trykker løs. En stor forbedring er samtidig, at der nu er gode muligheder for at dyste mod hinanden eller andre landsmænd via internettet eller netværk, så der er ikke længere er nogen vage logistiske undskyldninger for ikke at turde tage en duel med de små grå. Koldere udtryk I sit design er BP3 blevet mere upersonlig og uden den glød, der blev skabt af 'Globetrotter 2' s mere tegneserieagtige stil, hvor ens hovedperson aktivt skulle styres rundt som brik på et fortegnet oversigtskort over verdens forskellige storbyer. Svarede man forkert på spørgsmålene, blev ens hovedperson tappet for energi, og kunne dermed finde på at falde i søvn på gaden - med stor risiko for at blive bestjålet. Var man derimod skarp i sin paratviden, fik hovedpersonen ekstra energi. I BP3 er man ikke en længere denne brik på et kort, men derimod mere guddommelig, idet man kan snuse rundt i verdens storbyer alene ved at klikke løs på de områder i byerne, som man kan udforske. Spilleren som konkret hovedperson er fjernet, og det fjerner også meget af identifikationen. Det er i mine øjne en ekstra skam, fordi der dermed slet ikke er samme direkte konsekvenser ved forkerte svar. Det kan anses som en forbedring i retning af et mere afslappet spil, men det fjerner rationalet i at svare rigtigt og gør, at det kun er i multiplayerdelen, at forkerte svar har konkrete konsekvenser. Spas savnes Største savn i BP3 er flere lyd- eller billedbaserede spørgsmål, så spillet for alvor kunne distancere sig fra blot at være Trivial Pursuit sat på computer. Det er dog ikke sådan, at de gode og opfindsomme spørgsmål ikke findes - der er bare længere mellem snapsene på grund af de tusindvis af ekstra spørgsmål. Desuagtet er BP3 på bundlinjen 'good, clean family entertainment' med gode varierede spørgsmål til både børn og voksne, flotte billeder og en glimrende multiplayerdel. Mere spjæt, varme, personlighed og humor havde dog gjort underværker, og givet BP3 det glimt i øjet og den fremdrift, der ville gøre spillet sværere at glemme, når det sidste spørgsmål var besvaret og pc´en slukket ned for natten.