Der er bøgerne, og så er der filmen. Ligeså er der spil bygget over filmene, og spil bygget over bøgerne. Forvirret? Med god grund, for rettighederne til J.R.R. Tolkiens udødelige værker 'Ringenes Herre' og 'Hobitten' er en speget kapitalistisk affære, hvor det aktuelle spil 'The Hobbit' er bygget over Tolkiens 'Hobitten' fra 1937 - altså bogen. Og eftersom rettighederne kun rækker til bogen, så er spillets univers markant anderledes end de aktuelle films udgave af Gandalf, Bilbo og Gollum. Tonen er sat i et mere nuttet tegneserieagtigt univers langt fra filmenes realisme, og kan man abstrahere fra dette, er spillets design vellykket. Som sidegevinst er spillet langt mindre blodigt - og derfor mere børneegnet - end de spil, som vi anmeldte her i spalten for to uger siden, og som er bygget over filmene. I rollen som Bilbo kastes man i dette spil - tro mod bogens handling - ud på en farefuld færd, hvor Bilbo i selskab med dværge og troldmanden Gandalf trodser orker, edderkopper og ulve i fin og farverig platformsaction. Samtidig har Bilbo i forbifarten tid til at løse små pgaver som at forcere skattekister eller hitte hobbitbørn, der leger gemmeleg. Spillet er praktisk talt proppet med opgaver, men man behøver dog ikke løse dem alle - der er frit valg, om man vil styrte lige igennem spillet eller give sig tid til fordybelse. Kampsystemet skal have stor ros for at være både simpelt og effektivt, og selv om spillet fungerer bedst på PlayStation 2, er det stadig nemt at hoppe rundt og kæmpe med mus og tastatur, hvis man ikke har et joystick til sin pc. Intet revolutionerende spil dermed, men et hyggeligt og lunt platformspil, der er en fin introduktion til Tolkien på computer for de yngre fans, for hvem filmspillene er en tand for voldelige.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
»Jeg skulle ikke have brugt det her billede«: Vanopslagh fortryder brug af nazifoto
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























