Der var engang for længe siden - sådan cirka i slutningen af sidste århundrede - da der kun fandtes to actionspil, man overhovedet behøvede at overveje, hvis man var til onlinekamp: 'Quake' og 'Unreal Tournament'. De to kombattanter og deres efterfølgere delte online-verdenen i to religioner, selv om de egentlig var temmelig ens: grotesk hurtige, adrætte actionspil, hvor man alle mod alle eller i grupper skulle meje hinanden ned med Gatlingmaskingeværer, nålepistoler og raketstyr. Men til sidst gik noget af gløden af den type onlinespil. Langsommere og mere strategiske antiterrorspil som 'Rogue Spear', 'Counter-Strike' og 'Raven Shield' tog over sammen med Anden Verdenskrigs-spil som 'Return to Castle Wolfenstein' og 'Battlefield 1942', der oven i købet tilføjede muligheden for at styre fly og tanks. Med 'Unreal Tournament 2004' ser tingene ud til at vende. Spillet sælger strygende og har fået fremragende anmeldelser. Grunden er den simple, at 'Unreal Tournament 2004' har fået tilføjet to glimrende nye spilformer til de klassiske, men bedagede genrer som 'Deathmatch' og 'Capture the flag'. Nemlig 'Onslaught', der kopierer 'Battlefield 1942' ved, at det går ud på at erobre og holde en række fikspunkter på en bane, og at man kan kontrollere futuristiske fly, scootere, tanks og jeeps, og 'Assault' (der dog også fandtes i det originale 'Unreal Tournament'), hvor en gruppe skal angribe og nå en række delmål - for eksempel at indtage et fikspunkt, derefter sikre en port og til sidst ødelægge en reaktor - mens det andet hold skal forsvare sig mod de fremstormende styrker. 'Assault' er en sjov og genial tilføjelse, fordi det, hvor abstrakt det end er, tilføjer et formål med banerne, og 'Unreal Tournament 2004' er glimrende til at guide selv uprøvede spillere mod målene. Men det er med 'Onslaught', at 'Unreal Tournament 2004' virkelig løfter sig. Her er spillet både strategisk og stærkt varieret, takket være de mange transportmidler, man kan bruge. 'Onslaught' er til gengæld svært som bare fanden for uøvede spillere, så forvent ikke, at dine hotte evner i 'Raven Shield' batter meget her. 'Unreal Tournament' er langt hurtigere og mere panisk end mange moderne online-actionspil, for her hopper man konstant rundt for at undgå modstanderen i en slags absurd ballet på kugler og raketter. Det skal man have smag for. Man skal også have smag for det ultrafuturistiske univers. Personligt foretrækker jeg krigsspillenes realistiske scenarier og våben, og jeg kan ikke lade være med at føle, at tiden lidt er løbet fra 'Unreal Tournament 2004's hektiske gameplay. lars.dahlager@pol.dk