Du er Kattekvinden. Du er Halle Berry med atletiske kattekræfter og så stramtsiddende latexdragt, at Lara Croft kaster sin dobbelte D-skål i ringen. Men selv med en patroniserende fortænkt teenagemålgruppe på plads føler man sig efter blot en time i selskab med 'Catwoman' berøvet for mere end ni liv. Man krydser fingre for, at det blot er en enkelt svipser, måske en svær start på et ellers flot spil, men de pinagtige situationer lurer i kø omkring hvert et hjørne. Værst er, at man aldrig føler sig i kontrol over Catwoman, men i stedet er henvist til birollen som marionetdukke underlagt et hold spiludvikleres dikterende luner. Alle baner kræver, at man udfører helt bestemte opgaver, men da man til stadighed savner grund endsige forklaring, læner man sig tilbage i sofaen med et lamslået blik, når gameplayet gang på gang hæver høje checks, som intet i spillet hverken vil eller kan indløse. Som et ultimativt dødsstød er kameravinklerne så frustrerende fastlåste, at man konstant springer rundt i blinde, hvilket er lige så morsomt og elegant, som at spille Mikado med bind for øjnene. Fair nok, at 'Catwoman' skriger 'licensspil' af lungers fulde kraft, for det kan unægtelig være grobund for gode spiloplevelser, som 'Spider-Man 2' er beviset på. Men her reduceres en ellers fornuftig licens til et kummerligt og usammenhængende actionspil af værste skuffe. thomas.vigild@pol.dk
Krank kattepine
Lyt til artiklen
