Counter-Strike' er ikke bare et spil. Med tusindvis af spillere døgnet rundt og internationale stævner med præmier i millionklassen er det blevet en forretning. Spillet har imidlertid i lang tid været så grafisk forældet, at selv trofaste spillere har bemærket det. Men ikke længere. Med 'Half-Life 2' er 'Counter-Strike' kommet i en opdateret udgave, der giver velkendte baner nyt visuelt liv. Der er ingen nye baner, ingen nye spiltyper eller noget som helst andet nyt indhold, og det gælder stadig kampene mellem terrorister og antiterrorister. Hver kamp er delt ind i en række runder, hvor terroristerne skal placere og detonere en bombe, eller antiterroristerne skal redde en håndfuld gidsler ud af farezonen. De fleste runder ender dog før dét, for elimineres samtlige medlemmer af det andet hold, vindes runden. Altså et simpelt grundkoncept, men på ingen måde et simpelt spil. Der er skrevet tykke bøger om de mange forskellige taktikker, når man som hold rykker frem, søger dækning og forsøger at vinde terræn. Alt dette gjaldt 'Counter-Strike' - og alt dette gælder 'Counter-Strike: Source'. Det nye er imidlertid det fantastiske grafiksystem fra 'Half-Life 2', der på alle måder er mere levende, farverigt og interaktivt. Væk er de brune firkantede bygninger, der nærmest gled ind i hinanden, så man nu kan se tegninger på murene eller individuelle skuffer på kabinetterne i kontorbanen. Selv animationerne har fået nyt liv, så terrorister og antiterrorister nu løber og lister rundt, og ikke længere ligner søvngængermumier med overdrevent stive legemsdele. 'Counter-Strike: Source' er ingen revolution, men kan blive det i længden, når man får udnyttet grafiksystemet til nye interaktive baner, der kan indgå i spillet og ikke bare være til pynt. Selv i sin nuværende form er det dog en dejlig opdatering, der formår at forvandle genrens grimme ælling til en nærmest majestætisk svane. lordagsliv@pol.dk