Amerikansk fodbold buldrer frem. Den netop overståede Superbowl-finale blev sendt verden over, set af hundredvis af millioner og er i sandhed - som amerikanerne selv ynder at kalde det - »the greatest show on Earth«. For det er et show. Dels en footballkamp, men også en medieevent med plads til primadonnaer på banen, reklameblokke i tv og lir, masser af lir. Derfor er 'NFL Street 2' en naturlig udgivelse. Ligesom forgængeren fra sidste år flytter spillet den amerikanske fodbold fra de store, glamourøse stadioner ud på gaden til parkerne, gyderne og undergrundsbanerne. Den slags steder, hvor graffiti er kunst, ikke vandalisme, og hvor hårde, rebelske toner fra Sum 41, Xzibit og lignende brager ud af højttalerne. Langtfra fantasifuldt og sjældent sammenhængende, men hamrende effektivt. 'NFL Street 2' både bryder med og følger NFL-kodekset. Der er færre spillere på banen, færre regler, men omridset er der: Det handler stadig om at lave touchdown og samtidig forhindre modstanderen i at gøre det samme. Nogle af de nye, kløgtigt udtænkte spiltyper fjerner dog også dette element: I 'Crush the Carrier' kæmper seks mand, alle mod alle i en ring, om at holde længst på bolden, mens 'Jump Ball Battle' handler om at gribe bolden i et tempo, der får både pulsen op og sveden frem. Vejen til touchdown er helt op til spilleren. Der kan løbes siksak og udføres kropsfinter, laves 50 meters kast med ryggen til og sågar løbes op ad mure. Jo mere vanvittigt, desto flere point og desto mere respekt - respekt, der giver de såkaldte gamebreakers, hvis specielle über-spil kan afgøre kampene. Det er dog noget sjovere at være i offensiven end i defensiven, hvor man lidt for ofte føler sig prisgivet og ude af stand til at stoppe modstanderens offensive, altfortærende damptog. 'NFL Street 2' savner både forgængerens originalitet og den røde tråd, der bandt de mange enkeltdele sammen, men selv uden disse, er der tale om en særdeles underholdende hybrid mellem kampsport og action, der vil tiltale såvel trofaste NFL-nørder som de endnu uindviede. lordagsliv@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager