Dobbelttydigheden i titlen 'Soul Calibur' er central. Det er nemlig i krydsfeltet mellem metafysikken og fysikken, i sjælen og stålet, at seriens virkelige essens ligger. For mens konkurrenter som 'Dead or Alive'- og 'Tekken'-spillene overvejende tilgodeser reaktionshastighed, besidder 'Soul Calibur'-spillene en mere taktisk og tænksom dimension. 'Soul Calibur III' byder på et gensyn med gamle kendinge som japanske Mitsuguri, men tilføjer også nye figurer såsom den enøjede, egyptiske mand med leen, Zasalamel, og der er som altid stor forskel på figurerne. Nogle er små, bevægelige knivstikkere, andre er store, tunge øksekløvere. Der kan pareres, sparkes og hakkes vertikalt og horisontalt med kårde, sabel, økse, kniv eller le, og derudover er der variationer afhængig af ens positur og ens bevægelsesmomentum samt specialangreb, så hver figur har dusinvis af variationer. Nøglen til succes er at kunne forudse modstanderens træk på et splitsekund, og 'Soul Calibur III' er derfor også sjovest i én mod én-kampe mod en ven. Der er dog tilføjet en række spilmuligheder i enkeltspiller-delen, blandt andet den historiedrevne kampagne 'Tales of Souls', og et spil, delvis strategi, delvis kampspil, kaldet 'Chronicles of the Sword'. Desværre kommer begge tiltag til kort, idet hverken en klichefyldt samuraihistorie skåret i pap og bøjet i neon eller automatisk afgjorte sværddueller på nogen måde fænger. 'Soul Calibur III' er et afbalanceret én mod én-kampspil, der tilgodeser både den forudseende spiller og - med sit spraglede, svulstige design af østens mystik - dennes øjne. Der flyttes ingen grænser, men der tilbydes nye nuancer af æstetiseret vold. lordagsliv@pol.dk