Suk, det er hørt før. Tag bare historien: Den onde troldmand Dhoulmagus har fået fingrene i et magisk scepter, som han bruger til at kaste en forbandelse over den gode King Trode, hans palads og hans kongerige. Kongen bliver forvandlet til en tudselignende skabning og hans datter til en hest, men en enkelt heltemodig paladsvagt undslipper, og det er så samtidig ham, der skal bringe orden i sagerne igen. Tag også de tre personer, der i løbet af spillet gør spillets helt følgeskab: en bandit på flugt fra en dunkel fortid, en tempelridder med større lidenskab for kvindfolk og hasardspil end for religiøsitet samt Jessica, en rigmandsdatter, overlegen i magi og brug af kniv, pisk og stok. Tag til sidst udfordringerne på vor helts vej mod orden og retfærdighed: skeletkrigere, mumier, djævelske trolde, og sæt dem ind i enorme landskaber, der strækker sig fra de højeste tinder over floder til de dybeste dale og grotter. Tilsammen lyder det som en rodet antikvitetsbutik af klicheer og gentagelser. Men 'Dragon Quest VIII' er andet og meget mere end det. Grafisk perle Først og fremmest er det den visuelle overdådighed, der får mig til at blive hængende. Selv om jeg normalt har svært ved at kapere den simple streg i japanske rollespil, manga-tegneserier og anime-film, må jeg overgive mig her. Der er detaljer, dybde, humor og karakter i hver eneste streg i grafikken. Som når et grumt kattelignende monster er godt i gang med et overfald, men lige må sætte sig ned, fordi en loppe i nakken er kommet på tværs. Sådanne situationer tjener ikke til at underminere alvoren i spillet, men skaber alene en solid stemning af et medrivende og bredt appellerende tegneserieunivers. Som i 'Final Fantasy' er der ofte lidt vel langt mellem kampene i de enorme landskaber, man vader rundt i. Derfor kan man let komme til at kede sig, hvis man bare løber rundt uden mål og mening, men til gengæld er styringen af de fire nøglepersoner både enkel og smidig - også i kampsituationerne. Disse afvikles som dikteret af rollespilsgenren efter tur, hvor man efter hver veloverstået kamp kan gå på indkøb og i evighed købe nye, kraftigere våben, magiske formularer eller rustninger. Spil til mange timer Færdig bliver man nok aldrig, for 'Dragon Quest VIII' er et kolossalt stort spil, der rummer et sted mellem 50 og 100 timers underholdning, alt efter hvor grundigt du sætter dig for at udforske omgivelserne, og hvor mange sideeventyr du springer ud i. Husk dog lige et godt kendskab til engelsk, da der er meget dialog og tekst hele spillet igennem. Selv om spillets kerne er sammensat af fortærsket kendte ingredienser, er slutresultatet både medrivende, morsomt og spændende. Der er noget befriende over et rollespil, der går imod strømmen af stadig mere omfattende og komplekse eventyr og vover at skære historie og figurgalleri ned til et absolut minimum. 'Dragon Quest VIII' tør være sin egen og leverer derfor et unikt og helstøbt rollespil med stor overbevisning. lordagsliv@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























