Gennem benene, over hovedet, via banderne og måske - hvis man gider, hvis man lyster - ind i målet. 'FIFA Street 2' fortsætter, hvor originalen slap, med korporlige slapstick-aktiviteter, der har mindst lige så meget at gøre med gøgleri som med fodbold. Det gælder stadig om at score mål, men for at få læderet forbi målmanden bliver man nødt til at opbygge trick-kombinationer af krops- og skudfinter, tunneldriblinger og 360-piruetter - ingen kedelige mål, ingen realistiske. Ronaldinho, Henry, legenden Cantona og de øvrige boldgenier styres frem, tilbage og til siden med den venstre analoge pind, mens de forskellige trick udføres med den højre analoge pind. Alt for forvirrende den første halve time og ironisk nok alt for nemt derefter. Spillet byder på tre grundlæggende spiltyper: en almindelig kamp først til for eksempel 5 mål, en trick-kamp først til eksempelvis 10,000 point og 'fri jonglering', hvor man med den højre analoge pind forsøger at jonglere som en anden Zidane. Derudover kan man lege med at udforme stadioner, spillere og hold, men det er på banen, at det virkelig gælder, og derfor er det også synd, at der bag det flotte ydre gemmer sig et noget banalt 'saml op og spil'-gameplay, der højst holder én fanget i en halv time ad gangen. Sjovt med venner over en eftermiddagsøl i pausen af SAS Liga-kampen, men mindre sjovt for sig selv. 'FIFA Street 2' lykkes dog i sit æstetiske ærinde med at rykke spillet fra den fine, glatbarberede stadiongrønsvær og ud i de smalle, betonklædte sidegader og byder derudover på flotte animationer af spillernes boldekvilibrisme. Tempofyldt, tillokkende og toptunet - men også noget trættende. lordagsliv@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























