Det er en tragedie, at man ikke udnytter medarbejdernes innovationskraft i den offentlige sektor.
Sådan lød et af budskaberne, da den eventyrlystne direktør og videnskabsmand, Rane Willerslev mødtes med Politikens Camilla Stockmann foran en fyldt sal i Pressen i Politikens Hus 30. august.
Samtalen tog udgangspunkt i Rane Willerslevs nye bog ’Tænk vildt’, om nødvendigheden af at få vildskab, kreativitet og mod til at begå fejl ind på listen over væsentlige succeskriterier på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.


























