Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: APTV
Livet på Mars
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan man sige tak for hjælpen til en nazist?

Blitzkrieg og Holocaust var ikke Nazi-tysklands eneste aftryk på historien. Efter krigen var nazistiske videnskabsfolk for eksempel afgørende for, at mennesket kom til Månen. Og selv om dele af forskningen var badet i blod, blev resultaterne udnyttet af sejrherrerne inden for flere områder.

Livet på Mars
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da de amerikanske tropper mod 2. verdenskrigs slutning nærmede sig den lille ferieby Oberjoch på den tyske grænse til Østrig, blev de mødt af en ung mand på cykel. Fyren blev beordret til at smide havelågen fra sig og nærme sig med hænderne over hovedet. På en blanding af engelsk og tysk forsøgte knægten at forklare sig:

Hør her, forklarede han, selveste eliten blandt de tyske raketforskere sidder samlet på et hotel inde i byen. Her havde de fundet ly efter at have bluffet sig vej fra deres James Bond-agtige våbenforskningscenter 1.000 kilometer nordpå.

En af dem var endda hans bror, den berømte raketudvikler Wernher von Braun – og der var intet de mange raketspecialister hellere ville, end at overgive sig til amerikanerne.

Dér på den østrigske grænse, var amerikanerne stødt på en guldåre.

Mens historiens største krig endnu krampede og Europa lå som en rygende ruinhob, arbejdede de store stater som USA og Sovjet på at rage de kloge hoveder til sig fra det faldne Nazityskland. Og noget af det, de allerhelst ville have fingre i, var tyske ingeniører og videnskabsfolk.

Trods ubegribelige forbrydelser og udspekuleret grusomhed, byggede Nazitysklands forskning ikke alene på pseudovidenskabelig racelære og okkult kuk-kuk, men også på reel industriel innovation og seriøs naturvidenskab.

Tag bare Wernher von Braun, raketbyggeren bag Tysklands frygtede V2-raketter. På trods af, at han havde været medlem af nazistpartiet og hans opfindelser havde dræbt uskyldige i hobetal – inklusiv mange af de slaver, der fremstillede hans våben – blev han få måneder efter sin tilfangetagelse ansat i det amerikanske militær, endte som ledende skikkelse i det amerikanske rumprogram – og var afgørende for, at NASA kunne sende et menneske til månen.

At amerikanerne overtog en global videnskabelig førerposition efter 2. Verdenskrig skyldes til dels de mange tyske videnskabsfolk, der kom dertil: Først de der flygtede fra nazisterne – og siden dem, der havde arbejdet under Hitler-styret.

[billedhjul-2]

Begyndte med hjerneflugt

Da nazisterne overtog magten i Tyskland i 1933, så begyndte det at se sort ud for videnskaben. Den racistiske ideologi smadrede samfundsvidenskaberne og humaniora, fortæller lektor Palle Roslyng-Jensen fra Københavns Universitet, der har forsket i danskernes samarbejde med tyske forskere under nazismen.

»Videnskaben får et eksistenschok med forfølgelsen af jøderne. En del jødiske forskere kan se faren med det samme og sørger for at komme ud af Tyskland. Blandt samfundsvidenskaberne er der masser af venstreorienterede og jøder – og en stor del havner i USA, som bliver verdens førende«, forklarer han.

Også inden for naturvidenskaben, hvor Tyskland havde været førende i Europa, førte nazisternes forfølgelse af jøderne til et veritabelt brain drain blandt fysikere og kemikere. En fjerdel af alle tyske fysikere flygtede fra fædrelandet.

Alligevel blev det i Hitlers Tyskland, at videnskabsfolk for første gang spaltede et atom.

Atomets gåde knækket

Paradoksalt nok var det en jødisk kvinde, der var den allerførste til at indse fissionsprocessen. Lise Meitner havde som østrigsk statsborger været i stand til at beholde sin stilling som leder af Kaiser Wilhelm-instituttets afdeling for radioaktiv fysik i Berlin, og hun gennemførte en række forsøg, hvor hun sammen med kemikeren Otto Hahn bombarderede uran med neutroner. Da Østrig blev annekteret af Tyskland i 1938, måtte hun dog endelig flygte fra landet.

Kort efter spaltede hendes makker Otto Hahn i samarbejde med Fritz Strassmann atomet og åbnede dermed for et helt nyt kapitel i menneskehedens historie: Atomalderen.

»Det var en skelsættende opdagelse«, siger Helge Kragh, der i dag er pensioneret professor i videnskabshistorie ved Niels Bohr Institutttet i København.

Men at den fandt sted under nazisternes styre var ikke på grund af ideologien, men snarere på trods af den, fortæller han. For der var et ønske om at indføre en særlig nazistisk form for naturvidenskab, hvor man så bort fra ’jødiske teorier’, som Einsteins relativitetsteori og kvanteteori. I praksis benyttede forskerne sig dog af de forbudte teorier – blot uden at omtale dem.

Helge Kragh nævner også fysikeren Friedrich von Weizsäcker, hvis forskning blev afgørende for udviklingen af big bang-teorien. Weizsäcker var også en del af det team, der forsøgte at udvikle en atombombe til nazisterne – et projekt, der aldrig blev til noget.

»Tyskerne anså atombomben for et utopisk våben. De koncentrerede sig i stedet om de ting, der kunne give pote på kortere sigt«, fortæller Helge Kragh.

Og derfor var det for eksempel von Brauns raketprojekt, der fik tilført de store midler og ikke atombomben – for raketterne kunne bruges her og nu. Ifølge Helge Kragh var von Braun »mere ingeniør end videnskabsmand« og faktisk er det især inden for det tekniske og ingeniørfaglige, at man skal finde tyske innovationer.

Som det første jetfly. Som metadon.

Eller som sodavanden Fanta, der blev opfundet af Coca Colas tyske afdeling, som var afskåret fra den øvrige læskedriksindustri under krigen.

Fanta-eksemplet – der er ligeså berømt, som det er vildledende – illustrerer meget godt det kæmpestore problem ved at lede efter ting, som Nazityskland har bidraget med. For udviklingen af Fanta havde ikke noget med nazisterne at gøre – den foregik bare imens nazisterne sad på magten.

Problemet opstår overalt: For hvornår er en opdagelse tysk og hvornår er den nazistisk?

Derfor drejer vi os nu mod et område, hvor der ikke er plads til megen tvivl. Nazisternes menneskeforagt muliggjorde nemlig forskning, som få andre ville kaste sig over. Havde det ikke været for herrefolks-ideologiens trampen på ethvert moralsk kompas, havde man næppe udsat mennesker for det her.

Totalt moralsk kollaps

Nazisternes opdeling af menneskeheden i over- og underlegne racer – og deres angst for degeneration af det tyske folkelegeme - gav nye muligheder for bestialske eksperimenter.

Da myndighederne ønskede at aflive psykisk syge, lod de industrigiganten Siemens teste deres elektrochok-maskiner på de syge først.

Andre af de tilfangetagne såkaldte underracer og folkefjender måtte nazisterne selv påføre sygdomme – for at teste virkningen af forskellige slags medicin og lægeplanter. Det kostede selvfølgelig liv og store lidelser.

Og når nu man skulle finde et alternativ til gummisåler, kunne man lade koncentrationslejrfanger i Sachsenhausen marchere med forskellige typer syntetiske såler – indtil de drattede døde om. I samme omgang kunne man også teste narko på fangerne for at se, hvor meget længere folk kunne marchere på amfetamin – før de drattede døde om.

Eksemplerne på de vanvittige forsøg kommer fra lektor Therkel Stræde fra Syddansk Universitet, som gennem en årrække har undervist lægestuderende i nazisternes medicinske forsøg – og ifølge ham er det en fejlopfattelse, hvis man tror, at den medicinske videnskab blev ødelagt af nazi-ideologien.

»Ja, nogle læger foretog fuldkomment vanvittige eksperimenter – som dr. Mengele, der syede to tvillinger sammen for at se, om han kunne lave siamesiske tvillinger. Det lykkedes moren til de to stakkels børn at få dem dræbt ved at smugle gift ind«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nogle af de her forsøg er så uforståelige, at ens hjerne bliver revet i stykker af at tænke på det«.

Men ganske mange af de forsøg, der blev gennemført på uskyldige koncentrationslejrfanger, var videnskabeligt og metodisk i orden, fortæller han.

»De var blot udført på et forbryderisk etisk grundlag«.

Men rådden etik er ikke forbeholdt diktaturer, siger Stræde. Se bare de amerikanske menneskeforsøg med det radioaktive stof plutonium – og de danske LSD-forsøg, hvor intetanende psykiatriske patienter blev fodret med det psykedeliske stof, for at se, om det hjalp.

I Tyskland stimlede usædvanligt mange læger sammen under hagekorsflaget, kun blandt jurister var der større tilslutning til nazismen, og som krigen strammede til, voksede kynismen blot.

Da amerikanerne blev hevet ind i krigen, skulle tyskerne finde ud af, hvordan det var muligt at flyve over Atlanten og bombe den amerikanske østkyst. For at gennemføre det, måtte man flyve højt – 20 kilometer over havet – og før man fløj derop måtte man vide, hvordan det lave tryk påvirkede mennesket. Ville der opstå en slags omvendt dykkersyge?

I stedet for at teste det på dyrt uddannede piloter kylede man primært sovjetiske krigsfanger i et trykkammer for at registrere deres reaktion. I samme omgang kunne man blive klogere på kroppens reaktion over for lave iltmængder, ligesom man kunne teste trykændringernes påvirkning af øret.

»Der er folk, der blev dræbt i de her forsøg, og endda fanger, der blev udsat for vivisektion, hvor man skærer folk op og ser på deres organers reaktion – mens mennesket stadig lever«, forklarer Therkel Stræde.

Resultaterne af tyskernes forskning fik et noget længere liv, end forskningens ofre. Faktisk udgav det amerikanske flyvevåben hele to bøger med tyskernes viden om luftfartsmedicin.

»Folkene bag forsøgene beskriver deres forsøg i detaljer – altså bortset fra, at de slog folk i ihjel og at det foregik i en koncentrationslejr«, siger Therkel Stræde.

Og for at det ikke skal være løgn, var den dyrt købte viden også vigtig for menneskets første rumrejser:

»Man havde ikke kunnet flyve folk til månen, hvis man ikke havde haft den her viden om blandt andet trykforhold over jorden«, lyder det.

Et vigtigt navn her er Hubertus Strughold, der fra 1935 ledede det tyske luftvåbens luftfartsmedicinske forskning og som efter krigen – i sit arbejde for det amerikanske luftvåben og for NASA – blev kendt som rumfartsmedicinens fader.

Selv nægtede han kendskab til de barbariske forsøg, men særligt efter hans død i 1986 er hans eftermæle blevet sværtet til af fortid blandt forskere under naziregimet.

Kan man glemme vigtig viden?

Én der med sikkerhed kendte til svineriet, var Sigmund Rascher, som gennemførte dem i koncentrationslejren Buchenwald. Ud over testene i trykkammeret stod han bag de meget berømte hypotermiforsøg, hvor han indsamlede data om kroppens reaktion på nedkøling. Nok var et af målene at finde ud af, hvordan man reddede menneskeliv – men de menneskelige forsøgskaniners liv blev ikke tillagt stor betydning, når de blev sænket ned i koldt vand

»Og sådan skabte han tabeller for, hvor kold man kan blive og stadig genoplives«.

Hans forskningsresultater har – trods sit kontroversielle ophav – været benyttet i store dele af verden – og er blevet brugt til at redde liv, fortæller Therkel Stræde.

Men er det overhovedet i orden, at eftertiden har brugt nazisternes viden, når nu den er bygget på mord, fornedrelse og menneskeforagt, spørger lektoren hvert år sine studerende?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og de studerende er aldrig enige.

Spørger man lektoren selv, bliver han vævende. For tilskynder man til forbrydelse ved at bruge forbryderiske resultater? Eller hylder man ofrene, ved at redde andres liv, diskuterer han.

»Men alt det jeg siger, er jo bare en lang udflugt for ikke at tage stilling selv«, lyder det. Han tænker et kort sekund:

»I dag hælder jeg til, at det er okay at producere glemsel – at forskningen skal have apparater, der kan slette den viden med det samme – så man skrider ind øjeblikkeligt og også ødelægger folks karrierer øjeblikkeligt, hvis noget lignende sker igen – uanset om det er i diktaturer eller demokratier«, siger han.

»Med de nazistiske forsøg er det for sent. Resultaterne er brugt i flere generationers forskning og du kan ikke glemme viden på 70 års afstand«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden