Der var en engang, hvor lillemor stoppede kummefryseren med tilbudsmad, og så levede familien en hel uge på god planlægning og supper kogt på skrog. For man vidste, at man ville spise hjemme hver aften den uge, og der var god tid til at få spist alt fra større kødstykker til kål og kartofler op, så udgifterne på måltiderne blev holdt nede, og intet gik til spilde.
Men sådan er det ikke længere. I dag er der nemlig 1,5 millioner singler i Danmark – et tal, der er steget med 30 procent alene siden 1986. En ny undersøgelse for Bolius foretaget af YouGov viser, at en tredjedel af singlerne mellem 30 og 49 år regner med at bo alene altid. Og det er præcis den aldersgruppe, der tidligere levede inden for kernefamiliens rammer.
LÆS ARTIKEL
Men supermarkederne er ikke fulgt med den demografiske udvikling. For de lægger stadig op til, at man køber grøntsager i store pakninger. Porrer klistret sammen i bundter med tre styk, to store engelske bøffer, tyve skiver pålæg og bakker med ti tomater ad gangen. Deres slagtilbud retter sig stadig mod kernefamilier med behov for kilovis af kød, kartofler og grøntsager. Og derfor er det umuligt at komme hjem med blot én bøf, to tomater, et enkelt hjertesalathoved og en peberfrugt. Det oplever adfærdsekspert Pernille Vind fra Perspective Lab, der i 25 år har lavet undersøgelser af danskernes måltider:
»Vi hører fra singlerne, at portionsstørrelserne er beregnet på familier. De synes, at det er dyrt at købe ind, og at de bliver tvunget til at købe alt for meget. Og de urbane singler siger, at de ikke kan lide, at der er så meget, der går til spilde, og det gør der, fordi de ikke har lyst til at spise det samme dag efter dag. Og min oplevelse er, at der ikke er nogen supermarkeder, som er gode til at imødekomme deres ønsker«.
Mere madspild
Tallene taler et tydeligt sprog. En enlig bruger i gennemsnit 36.000 kroner på mad om året. Mens et par bruger 30.000 kroner per person. Den enlige bruger altså 6.000 kroner mere om året, viser beregninger, som banken Spar Nord lavede for DR nyheder i 2014.
»Det er svært at være single, når vi taler om mad«, siger Selina Juul fra foreningen Stop Spild af Mad, der sidste år vandt Nordisk Råds Natur- og miljøpris. Hun peger også på, at madspildet er et af de helt store problemer for singlerne:
»Alle tilbud er storpakker til storfamilier. Og singler er det segment, der smider allermest ud, fordi de ikke kan nå at spise op«.
En husstand med 1 person smider således 98,8 kilo mad ud om året, mens en hustand med 2 personer kun kasserer 65 kilo, viser tal fra Landbrug & Fødevarer. Ifølge foreningen Stop Spild af Mads undersøgelser skyldes en tredjedel af spildet, at supermarkedernes pakninger er for store til forbrugerne.
»Detailhandlen har et ansvar for at undgå madspild. Man bliver lokket til at købe mere, end man har brug for. Selv indkøbskurvene er blevet større og større«, siger Selina Juul:
»Tidligere bar man dem i hånden, men nu er de på hjul, så man kan blive ved med at putte ting i, uden at den bliver tung. Supermarkederne har en meget stor indflydelse på vores indkøbsvaner, og der er et voksende segment, der ikke har brug for flerstyks slagtilbud«, siger hun og tilføjer, at flere af hendes medlemmer er enlige, der bor i en lejlighed, og som ikke har en kummefryser til at gemme mad i.
Kål per kilo
Detailkæden Rema1000 ændrede i 2008 tilbudspolitikken, så kunderne ikke længere blev belønnet for at købe tre pakker hamburgerryg frem for én enkelt.
»Det begyndte med min egen oplevelse, efter at jeg en dag blev ringet op og bedt om at købe rugbrød med hjem«, fortæller marketingdirektør i Rema1000, Anders Rene Jensen.
»Men jeg kunne kun få to store rugbrød til den rigtige pris – ikke ét. Det gjorde mig meget irriteret og overbevist om, at vi fik folk til at købe alt for meget, som de ikke havde brug for«.
I begyndelsen kostede det discountsupermarkedet penge.
»Vi holdt vejret. Men der kom så mange positive tilkendegivelser fra folk, og vi har gjort endnu mere siden. Visionen er, at man skal kunne gå ud og købe præcis det, man har lyst til«, siger Anders Rene Jensen.
F.eks. sælger Rema1000 også rodfrugter og kål efter vægt i stedet for stykpris. Og det får ofte folk til at vælge de små varer, som ellers altid blev sorteret fra hos producenten. Som sidegevinst slipper man så for, at den sidste halvdel af det kæmpestore kålhoved, som man aldrig får brugt, ligger og rådner i køleskabet.
»Vi vil også gerne sælge kød og pålæg i mindre pakker. Men der er også et miljøhensyn. Med al den plastik, som det er pakket ind i, virker det forkert kun at sælge to stykker skinke ad gangen. Men vi er lige begyndt at sælge skinketern i en dobbeltpakke, hvor man kan nøjes med at åbne én pakke ad gangen, så resten kan holde sig. Og vi er ved at finde et mindre glas til vores pizzasauce – for der var altid en rest tilbage i flasken, når man havde hældt sovsen ud over pizzaen«, siger han.
