Denne lille klassiker kommer år ud og år ind. Det er den mest sælgende vinbog, overhovedet. Og egentlig med god ret. Medmindre man vil have opdaterede årgangstabeller, behøver man ikke at købe den hvert år, da ændringerne fra år til år er ganske begrænsede. Der er dog også løbende forandringer, og den nok væsentligste ændring i dette års udgave er et lille appendiks. Det hedder Årets Vinland og handler i år om Italien. Det er et lille kompendium om de vigtigste vine og de vigtigste personligheder i landet. Endda med farvebilleder. Ellers er det samme og vanlige højkondenserede og enorme mængde data, der præsenteres for hvert land med ultrakorte leksikale opslag om vintyper, slotte og producenter. Hugh Johnson er englænder med stort E og hans præferencer og måde at forholde sig til vinens verden på er engelsk og klassisk. Men sådan er det. Der gives op til fire stjerner for de ypperste – særligt gode køb markeres derudover med klammer. Selvfølgelig er sådan en bog ikke uden fejl. Jeg var for nylig sammen med en af bourgognefirmaet Louis Jadots vinmagere. Han sagde, let drillende, at han hvert år slog lige ind på opslaget om Jadot, hvor det fremgår, at firmaet har 63 ha. Det har der stort set stået de sidste ti år i vinguiden. Nu har man mere end 100 ha. Og der er flere af samme slags. Men det er detaljer, som ikke skal slå skår i juleglæden. Har man ikke denne lille lommerette bog, skal man straks ud og købe den. Og prisen gør den egnet til alt fra en værtindegave over en adventsgave til en lille julegave.