Vintjeneruddannelsen

Lyt til artiklen

Den nye danske vintjeneruddannelse er egentlig en udløber af den svenske pendant, som har eksisteret i omkring 10 år. Uddannelsen udbydes af Vinakademiet, som er uafhængigt af kommercielle interesser.

Uddannelsen er bygget op i to moduler, syv grundlæggende undervisningsdage som et niveau 1 og yderligere 11 hele undervisningsdage med fordybelse i særlige emner i niveau 2. Uddannelsen afsluttes med en eksamen. Foreløbig er første hold ved at gennemføre niveau 2. Leder af uddannelsen er den tidligere italienske vinmester og vinskribent Thomas Ilkjær. Lærerkræfterne tæller de mest kompetente vineksperter i Danmark og Norge, bl.a. Nordens første Master of Wine (en kompliceret og vanskelig vinprøve, der er opstået i den engelske vinbranche), Arne Ronold. Også dette blads vinskribent Jørgen Mønster Pedersen figurerer som underviser på flere kurser. Uddannelsen søges selvsagt mest af vintjenere, men også andre professionelle i vinbranchen kan søge uddannelsen, der principielt er åben. Kurserne koster henholdsvis 12.500 og 20.000 kroner ( www.vinakademiet.dk). Vintjenere, der vil være medlem af Sommelierforeningen og have ret til at bære foreningens emblem, en forgyldt proptrækker, skal bestå en ikke helt let sommelierprøve.

Der er cirka 75 danske sommelierer, hvoraf 10 er kvinder, så det er lidt af et mandefag, selv om kvinder fysiologisk og generelt har bedre lugtesans end mænd.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her