25-årige Patrick Bachmann ledte efter en bibel, man kan slå op i, hvis man lige er flyttet hjemmefra og for første gang skal sørge for egen aftensmad.
Eller hvis man er 27 år, opvokset på McDonald’s-mad og vildt forelsket i en fyr, der kommer på besøg til hjemmelavet middag om to timer.
Hans grandtante Tina Scheftelowitz var med på ideen, og i den kommende uge udkommer bogen så. I to udgaver faktisk: Drengerøvskogebogen og Tøsekogebogen. Målgruppen giver vist sig selv. »Piger tænder mere på fisk og grøntsager, end drenge gør. De vil i hvert fald gerne have salat til deres bøf, hvor drengene hellere vil have kartofler«, siger Tina Scheftelowitz om forskellen på de to bøger, der begge indeholder 50 opskrifter




























