Kradser krisen? Skal forbruget skæres ned? Er der ikke længere råd til friværdi-baroloer?
Vi ser på udvalget af billigvine i nogle af supermarkedskæderne. Og den største overraskelse for undertegnede er, at det faktisk kan lade sig gøre at finde drikkelige vine til under de 30 kroner, vi opererer med som minimumspris i vores ugentlige test.
Der er ikke mange guldkorn på supermarkedshylderne med discountvine. Anmelderen finder frem til seks gode, billige vine blandt et skønsomt udvalg af vine fra 30 kroner flasken og nedad.






























