De nyreformede cashewnødder vokser på nogle meget smukke træer i tropeområder i Asien, Afrika og Sydamerika.
Nødden stammer oprindeligt fra Brasilien og blev sendt rundt i verden af portugiserne. Første gang, jeg så cashewtræer, var på et skønt resort på den thailandske ø Koh Samui, hvor store eksemplarer af slagsen er smukt placeret rundt omkring. Og i Vietnam, som er verdens største producent af cashewnødder, besøgte jeg på øen Pho Quac en cashewplantage. Det var blot en lille familieejet plantage med ca. 100 træer, og hele familien knoklede med at samle frugter og nødder. Verdens dyreste nød Når man ser, hvor meget arbejde der ligger bag hver enkelt nød, giver det en god forklaring på, at cashewnødden er en af verdens dyreste nødder. Et enkelt træ giver ikke mere end blot 200-300 nødder om året, og mange nødder falder endda af træet, før nødden er fuldvoksen og moden. Når man går ned igennem en cashewplantage, stinker det nærmest helt ulideligt. Det lugter hen imod den tropiske durianfrugt, hvis stærke lugt folk enten elsker eller hader, eller som overmodne halvrådne mangoer. Lugten er intens som en sødlig gasart, der er lige ved at springe i luften. Underligt, at der kommer sådan en lækker nød ud af det! Sød og orange-rød De orange-rødgule frugter ligner lidt pærer, og herpå hænger cashewnødden. I stedet for at sidde inde i frugten har den valgt at sidde udenpå i sin hårde skal med form som en nyre ligesom selve nødden. Cashewnødden er moden, når frugten er gullig-orange, og den falder ofte af træet, når den er moden. Frugten er meget sød og kan bruges til marmelade og kompot. Brasilianerne presser den til saft, der drikkes som en let saltet læskedrik. I Goa i Indien fremstilles alkohol, der kaldes feni, på frugterne, og dette blandes med kokosvand og sukkersirup. Kan bruges til hverdag og fest Nødden kan bruges som alle andre nødder til kager, i mysli og chokoladebarer, og den er lige så god i det søde køkken som i det salte. Cashewnød er meget blød i forhold til andre nødder. I Thailand er den en stor klassiker i retten ’kylling med cashewnød’, og den bliver spist flittigt i Asien som snack ristet med lidt chili og sukker. I Sri Lanka har man en klassiker, som er en ’vegetar-cashewnødkarry’.
